Ulve-prøver giver travlhed i laboratoriet
Frivillige indleverer prøver fra naturen efter ulven
Ulvens tilstedeværelse giver fast arbejde på blandt andet Aarhus Universitets analyse-laboratorier, hvor der analyseres dna-spor.
Arbejdet består i at undersøge dna-prøver, når der er mistanke om, at en ulv har nedlagt et byttedyr, eller når frivillige finder afføring, som de tror stammer fra ulven.
- Vi skylder de frivillige en stor tak. Takket været dem har vi fået så mange prøver ind, og de prøver hjælper med at fortælle os, hvor mange ulve vi har, og hvor de lever, siger Liselotte Wesley Andersen, der er seniorforsker ved institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
Det voksende antal prøver fra ulven har givet så meget travlhed, at der er blevet ansat en laborant, som kan hjælpe i laboratoriet med blandt andet ulveprøverne.
Se indslaget fra laboratoriet herover.