Politiet: Motorvejen er igen farbar efter uheld
Et færdselsuheld betød kø på E45 ved Aarhus tirsdag morgen.
4. maj 2021, kl. 07:54
Mere end 30 dage gammel
Der har tirsdag morgen været kødannelse på Østjyske Motorvej. Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Kødannelsen skyldes et færdselsuheld på E45 i nordgående retning mellem afkørsel 49 Aarhus Syd og afkørsel 48 Aarhus Vest.
Politiet oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at der ikke var alvorligt tilskadekomne ved uheldet.
Omkring klokken 8.40 skriver politiet i en opdatering, at der nu er ryddet op på E45, og at trafikken igen kan afvikles normalt.
Vejdirektoratet meldte tidligere på trafikinfo.dk, at der var en forlænget rejsetid på op til 40 minutter på strækningen fra Horsens mod Aarhus mellem Skanderborg N og motorvejskryds Aarhus Vest.
Ved 8.45-tiden er det nede på omkring 10 minutter.