Uheld gav tæt trafik på motorvej
Et uheld i overhalingsbanen giver tæt trafik i nordgående retning på E45 ved Aarhus.
1. dec 2022, kl. 17:30
- Opdateret: 1. dec 2022, kl. 18:36
Mere end 30 dage gammel
Opdatering
Omkring klokken 18.30 er der ryddet op efter uheldet, og trafikken flyder igen.
Et uheld på E45 Østjyske Motorvej giver sent på eftermiddagen torsdag tæt trafik.
Det fremgår af Vejdirektoratets live-trafikovervågning.
Uheldet er sket i venstre spor omkring motorvejskryds Aarhus Vest i nordgående retning, og der ventes tidligst at være ryddet op klokken 18.30.
Politi og redningsmandskab er på stedet, og uheldet kan passeres i nødsporet.