Udhuse ved legeplads brød i brand
I nat ved 3-tiden blev Østjyllands Brandvæsen kaldt ud til en brand på Ryhavevej i Hasle
21. jun 2016, kl. 19:04
Mere end 30 dage gammel
Der udbrød i nat kl. 3.04 brand i et udhus på en byggelegeplads i det vestlige Aarhus. På Ryhavevej i boligkvarteret Bispehaven i Hasle medførte branden store skader i tagkonstruktionen på to udhuse, der stod tæt op af hinanden.
- Branden er formentlig opstået i en skraldespand, der var placeret op af udhusene, oplyser Østjyllands Politi.
En del af træbeklædningen er helt udbrændt efter branden.
Der er mistanke, om at branden kan være påsat. Derfor vil Lokalpolitiet i Aarhus Vest meget gerne høre fra folk, der måtte have set noget i området i nat, der kan have relation til branden. Lokalpolitiet kan kontaktes på tlf. 86251448.