Uanmeldt bil-demo i Aarhus endte med 153 sigtelser

Lørdag aften mødtes op mod 100 biler til en uanmeldt demonstration i Aarhus midtby. I den forbindelse noterede Østjyllands Politi 153 sager.

Gruppen Cars & Coffee Aarhus havde først aflyst deres demonstration i Aarhus lørdag.

Men lørdag aften mødtes de alligevel til en demonstration, der var annonceret i en begivenhed på Facebook.

Op mod 100 biler kørte kl. 19.30 ind mod Aarhus midtby, hvor de cirklede omkring Rådhuspladsen.

Mødet var ikke meldt som demonstration til politiet, men Østjyllands Politi var forberedt og havde indsat ekstra bemanding ud fra informationerne i Cars & Coffee Aarhus’ Facebook-begivenhed:

- Vi havde en god indsats, hvor vores mål var at sikre færdslen, og at der ikke var alvorlige forstyrrelser af den offentlige orden. 

- Vi har standset en masse biler, når vi har lavet sigtelserne, så der har været lidt forsinkelser i trafikken, fortæller vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi, Kristian Juliussen til TV2 ØSTJYLLAND.

I løbet af aftenen noterede politiet 153 sager.
I løbet af aftenen noterede politiet 153 sager. Foto: Øxenholt Foto

I løbet af aftenen noterede politiet 153 sager. Blandt andet for høj hastighed, manglende eller forkert lygteføring og røg og støj:

- Det er ret mange sigtelser, hvis man tænker på, at der var 100 biler med i demonstrationen.

- Det er en gruppe, der har et budskab, de vil af med, og så er det vores opgave at håndtere det i forhold til trafikken og borgere. Man skulle mene, at de kunne komme ud med deres budskab, uden at så mange sigtelser var nødvendigt, men hvordan de gør det er jo op til dem, siger Kristian Juliussen til TV2 ØSTJYLLAND.

Østjyllands Politi måtte også en enkel gang bede en gruppe af mennesker om gå hver til sit, da de var for mange samlede i forhold til forsamlingsforbuddet på fem. 

VIDEO: Se billeder fra den uanmeldte demonstration lørdag her.

153 sigtelser

Kørte videre til Ingerslevs Boulevard og ræs i Silkeborg

For at undgå at trafikken gik i stå, spærrede politiet nogle af vejene af omkring Rådhuspladsen, så bilisterne ikke kunne køre rundt i ring og blokere for trafikken.

Senere ud på aftenen kørte bilisterne til Ingerslevs Boulevard, hvor de kørte rundt i ring i længere tid. Det gav ifølge Østjyllands Politi ikke problemer for den øvrige trafik.

Efter nogen tid blev der færre og færre biler, og ved 22.30-tiden var bilerne kørt ud af byen igen.

Herfra er nogle af deltagerne fra demonstrationen ifølge Midt - og Vestjyllands Politi formentligt kørt videre til Silkeborg og Fårvang, hvor politiet i nat fik flere anmeldelser om bilræs.

- Vi var ude at kigge efter det, men vi har mig bekendt ikke haft nogen sager på det. Vi har en formodning om, at det er dem fra Aarhus, for det passer med køretiden fra Aarhus til Silkeborg og Fårvang, siger Jan Nørum, vagtchef hos Midt - og Vestjyllands Politi.

TV2 ØSTJYLLAND var lørdag i kontakt med formanden for Cars & Coffee Aarhus. Han havde ingen kommentarer til den planlagte begivenhed.

Cars & Coffee Aarhus


Lokal politiker: - Det virker meningsløst

En af dem der var vidne til demonstrationen ved Rådhuspladsen lørdag, var lokalpolitiker Thomas Medom (SF), der lørdag aften arbejdede fra sit kontor på rådhuset:

- Det jeg så var ganske utrygt for folk, der var inde omkring Rådhuspladsen. Der blev kørt hurtigt og med hornet i bund, og der var massiv politiudrykning.

quote Jeg synes, at man skulle finde en anden måde at udtrykke sig på. Så er der også en større chance for, at man bliver taget alvorligt.

Thomas Medom, byrådsmedlem, Aarhus Kommune (SF)

- Det er bestemt ikke sådan, man skal opføre sig i trafikken, og jeg synes, man skulle finde en anden måde at udtrykke sig på. Så er der også en større chance for, at man bliver taget alvorligt, siger Thomas Medom til TV2 ØSTJYLLAND.

I et opslag på Facebook giver han udtryk for, at han mener, at det virker meningsløst at starte en tradition med jævnlige bildemonstrationer i Aarhus.

Han giver ikke meget for gruppens kritik af politiet og deres måde at komme frem med deres budskab på:

- Jeg synes, at det er helt skævt at kritisere Østjylland Politi. De passer deres arbejde og passer på os alle sammen og sørger for, at det er trygt i trafikken, og det skal de blive ved med. Så den kritik er helt skæv.

- Hvis man gerne vil have et sted at køre ræs, så må man gå i dialog. Man bliver ikke behandlet bedre af, at man laver lovovertrædelser. Det er ikke sådan, at bare man opfører sig råddent nok, så får man det, man vil have, siger Thomas Medom.

Thomas Medom
Jørgen Terp Vandrefalke

play Vandrefalke yngler på østjysk grund: Nu frygter Jørgen, at de bliver stjålet

Soundbox Soundboks Anlæg højtaler Musik Botanisk Have Støj

Regler for soundbokse skærpes: Nu skal der være ro alle dage klokken 20.00

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

20200325-134454-2-1920x1279we

Rejserestriktionerne lempes markant - danskerne kan tage på sommerferie i hele EU

jonas sloth fjernvarme laurbjerg

Familie spildte 60.000 kr. på den billigste løsning: Nu stiger priserne

Dagens mest læste