Tyve plyndrer gravsteder
Tyveri af kobber og bronze vækker vrede
100 gravsteder på Nordre og Vestre Kirkegård i Aarhus er i løbet af kort tid blevet plyndret for alt, hvad der er lavet af ædle metaller.
Tyvene går målrettet efter især kobber og bronze. Det skyldes, at prisen på metal i øjeblikket er stigende.
Et kilo kobber kan således indbringe tyven 400 kr. pr. kilo.
På Nordre Kirkegård er et af tyverierne gået ud over et gravsted, hvor flere af pensionisten Grete Møllers familiemedlemmer ligger begravet.
- Jeg bliver vred over det. Jeg bliver rigtig vred. Det er grotesk, at man ikke kan have noget i fred heroppe. At stjæle sådan noget for ussel mammon - det kan man ikke, siger hun i et direkte interview til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Fra gravstedet er der blandt andet stjålet en kæde, som hang ved indgangen.
- Den kæde har hængt der siden 1944. Det er et familiegravsted, og det betyder rigtig meget for både mig og min familie, at den skulle hænge der.
Se mere i videoen øverst på siden.