Tyv bevæbnet med peberspray
Gerningsmand efterlyses for forsøg på indbrud
En ukendt gerningsmand indfandt sig onsdag ved middagstid i en have på Fuglebakkevej i Aarhus V.
En gæst af huset så den uvelkomne gæst ud ad vinduet.
- Gæsten henvender sig til gerningsmanden, som så forsøger at stikke af, oplyser politikommissær, Thomas Hinge, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Gæsten fik fat i gerningsmandens taske, men måtte slippe grebet, da gerningsmanden hev en peberspray frem. Under flugten tabte gerningsmanden en brun foldekniv og et stop ur.
- Han sigtes for forsøg på røveri, fordi han ikke havde koster på sig, da gæsten forsøger at tilbageholde ham, siger Thomas Hinge.
Gerningsmanden beskrives som mand, ca. 175 cm høj, somalier, spinkel af bygning, 16-20 år gammel, iført mørkt træningstøj og skijakke med orange stribe på hætten. Han havde en mørk taske med sig.
Østjyllands Politi modtager oplysninger i sagen på tlf. 114.