Tusinder kom på besøg: Aros sætter besøgsrekord i 2015

Flere end en halv million mennesker besøgte kunstmuseet Aros i 2015

Kunstmuseet Aros i Aarhus var en særdeles populær destination for det kunsthungrende publikum i 2015.

Her slog museet nemlig sin egen besøgsrekord, da der blev registreret 569.324 besøgende i løbet af året.

Dermed slog museet lige netop rekorden fra 2013, hvor 568.361 personer besøgte Aros.

Flygtninge på kunstmuseum: Det kan integrere os

Tallet omfatter de besøgende, der har indløst billet. Lægger man tallene fra besøgene i cafeen eller shoppen samt de, der er gået igennem bygningen, bliver tallet 816.468.

- Vi er meget stolte af, at vi har slået vores rekord. Det høje besøgstal skyldes ikke kun de gode udstillinger, men også offentliggørelsen af nye tiltag og projekter. Vi har brugt de seneste to år på at opbygge Aros' synlighed både i og uden for Danmark, og resultatet kan nu ses i vores besøgstal, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten i en pressemeddelelse.

Aros er klar med menukort for 2016

I 2015 havde Aros udstillinger af blandt andre Janet Cardiff, George Bures Miller og James Turrell.

- Det høje tal viser os, at ARoS er et attraktivt sted at besøge - ikke kun for vores udstillinger, men også for eksempelvis at opleve arkitekturen, siger Erlend G. Høyersten.

Besøgstallet svarer til, at flere end 1.800 har besøgt Aros hver eneste dag, hvis udgangspunktet er, at der har været åbent seks ud af ugens syv dage. Aros holder som de fleste museer lukket om mandagen.

Skærmbillede 2021-01-26 kl. 10.04.08

playV-ordførers kritiserede Dubai-tur var også ferie

20201127-140210-L-1920x1236we

Efter iskold morgen venter en pæn tirsdag

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: Britisk variant fylder mere: 12 procent af nyeste tilfælde

Skærmbillede 2021-01-25 kl. 11.41.32

playLars købte sin afdøde svigersøns pølsevogn – nu svines den til

PGM - 250121 Trivsel skoler 1930 - 25012021 Still

play Skoleeleverne kæmper under nedlukning: Fire råd til forældre med børn i hjemmeskole

minkgrave20201108-144030-L-1920x1281we

Aftale indgået om erstatning til minkavlere