Truet med bushammer
Mødte gerningsmand i bussen efter røveri
En 21-årig mand blev onsdag aften truet til at udlevere sin halskæde til tre unge mænd.
Manden kom gående på Park Allé i Aarhus Midtby, da de tre mænd truede ham med en bushammer og ville have mandens sølvhalskæde.
Senere genkendte den 21-årige en af de tre gerningsmænd, da han kørte i bus 1a. Han fik kontaktet politiet, som ankom og anholdt gerningsmanden, som havde bushammeren på sig.
Efterfølgende blev den anden gerningsmand stoppet på Viby Torv, hvor politiet fandt den stjålne halskæde.
- Vi kører den 21-årige mand ud til Viby, hvor han genkender gerningsmanden, som efterfølgende bliver anholdt, fortæller politikommissær ved Østjyllands Politi Thomas Hinge til TV 2 | ØSTJYLLAND.
De to gerningsmænd er fortsat anholdt.