TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
8. jan 2022, kl. 14:12
- Mere end 30 dage gammel

Trine gider stadig ikke brodere folks 'fucking nevøer'

Broderisten fra Aarhus lever af sin hobby og har senest broderet en citronmåne.

  • Mads Illum Dalsgaard MADA
    Mads Illum Dalsgaard
    Journalist

Bip. Bip. Bip.

- Hej, du har ringet til broderist Trine Runge Jessen. Jeg sidder sandsynligvis og broderer og drikker bajer - eller også laver jeg noget andet og mindre fornuftigt.

Sådan lyder telefonsvarerbeskeden, når man ringer til Trine Runge Jessen fra Aarhus. Sidste år besøgte TV2 ØSTJYLLAND den ihærdige kvinde, der i stedet for at brodere "røvsyge klokkestrenge og bibelmotiver" kaster sig over bandeord, bajer og Jaka Bov i sit broderi. 

Jeg gider stadig ikke brodere nogen menneskers fucking nevøer.
Trine Runge Jessen, broderist

Facebookvideoen med den aarhusianske kvinde gik viralt og har i skrivende stund - præcis et år efter - knap to millioner visninger. 

Læs også

Fuck, satans og pis: Trine broderer bandeord, pølsemix og meget andet

Broderistens bramfri fremtoning er gået rent ind hos Facebook-brugerne, mens specielt én bemærkning har fået opmærksomhed i kommentarsporet. 

- Der er flere, der har spurgt: "Kan du ikke brodere et billede af min nevø?". Nej, det kan jeg faktisk ikke. Han er træls, og jeg magter ikke at se på ham, siger Trine Runge Jessen tørt i videoen - til stor underholdning for brugerne i kommentarsporet.

Gang i butikken 

Bip. Bip. Bip.

I anden omgang lykkedes det at få hul igennem på telefonen til Trine Runge Jessen. Hun broderer stadig, fortæller hun til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det må man sige, som en galning. Jeg lever af at være broderist, og jeg har brugt året, der er gået, på at underholde en helvedes masse mennesker med at lære dem at brodere, siger hun.

Læs også

Trine vil kaldes broderist: Brodøse lyder som en kønssygdom

Hun holder blandt andet foredrag på biblioteker rundt omkring i landet, driver en webshop, hvor hun sælger 'alt muligt' til broderi, og så har hun udgivet en bog. 

- Jeg har fået et skub i ryggen på den gode måde. Jeg er virkelig nået bredt ud, og der er ingen tvivl om, at den video har været god for mig. Det kører sgu for broderisten, siger Trine Runge Jessen. 

'Jesus fucking Christ'.
'Jesus fucking Christ'. Foto: Privat

Broderi er hendes helt store passion, og derfor er Trine Runge Jessen også godt tilfreds, når hun tager forretningsbrillerne af. 

- Uden at sammenligne mig med Jehovas Vidner, så handler det om at udbrede budskabet, siger hun og fortsætter:

- Det har en vidunderlig side-effect, fordi det gør noget godt for folk. 

VIDEO: Se en masse af Trine Runge Jessen sjove broderier i dette indslag.

Ikke hate - kun love 

Broderivideoen som blev nævnt i indledningen, har været delt vidt og bredt i det meste i landet. Og det har Trine Runge Jessen godt kunne mærke. 

- Det er lidt crazy, synes jeg. Det har virkelig spredt noget glæde hos folk. Det er jo fantastisk, siger hun og kommer selv med et bud på, hvorfor videoen med hende gik viralt. 

- Folk har syntes, det her klip var pisseskægt, fordi der sidder en gammel punker og bander og svovler, fordi de fleste tænker på broderi som noget kedeligt og røvsygt. 

Broderidrengene

Læs også

Gustav og Aske mødes til bajere og broderi

Hun havde forventet at hendes sprogbrug, der ofte indeholder en del bandeord, ville have affødt negative kommentarer på de sociale medier. Men det har ikke været tilfældet, fortæller hun. 

- Jeg får jo sagt mange upassende ting på kort tid, men jeg har ikke fået så meget som ét eneste gram hate. Jeg har kun fået love – kærlighed og grin, siger hun. 

Stadig ingen nevøer 

Broderisten har altså stadig fuld gang i nål og tråd og finder hele tiden på nye, sjove motiver. 

- Jeg kan godt løfte sløret for, at jeg lige er blevet færdig med en citronmåne. Det er en fin en. Jeg er blevet inviteret ned på DanCake og skal besøge dem. 

Hun har dog stadig en klar holdning til det der med at brodere på bestilling. 

- Jeg gider stadig ikke brodere nogen menneskers fucking nevøer, siger hun. 

Del
facebook mail

Mest sete

  • image0000011

    Måtte ringe efter hjælp: Pludselig stank der af terpentin på badeværelset

    Søn 14:26
  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

    Lør 14:35
  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

    Lør 16:57
  • IMG_0922

    Nu står ansatte frem: - Den er helt gal på psykiatrisk afdeling

  • 380892176_640624498057074_3788786613019342640_n (1)

    Sidste trut i trompeten: Randers Garden lukker efter 50 år

  • regnvejr

    Kraftigt regnvejr rammer Danmark

  • image0000011

    Måtte ringe efter hjælp: Pludselig stank der af terpentin på badeværelset

  • 384570292_3564808857134025_7456791450160674041_n

    Bent er forarget: Nogen har stjålet hans reklametrailer nærmest for øjnene af personalet

  • Som wellness for sindet: Mikkel clearer sine tanker i det kolde vand

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • hund strand

    Nu slippes hundene løs på strandene

  • Cykeloptog2 Still

    Så du lysparaden? 400 cyklister overtog trafikken i midtbyen

  • Budde

    Budde og budgettet: Midt i kampen om millionerne sprængte 'vejsidebomben'

  • Trafik i Aarhus

    Aarhus bliver lukket land for 57.000 danske biler

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

  • Lars Eilertsen minkavler minkfarm mink Lystrup

    Nu kan minkavlere få erstatning hurtigere end der var lagt op til

  • 20230930-234703-6-5000x3333ma

    Nye iPhones kan overophede som følge af softwarefejl

  • Oddset lotto lottokupon spil kupon kuponer Danske Spil

    Væddemål i butikker kræver spilkort fra i dag

  • 68009050-196e-4640-91f1-9c94f9b9ecb2

    Vild september bliver varmere end hele sommeren

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet