Tricktyveri på åben gade: Fik knus og mistede pung
En 29-årig mand fik stjålet sin pung, mens han talte med et engelsktalende par fredag aften
Et engelsktalende par stoppede klokken kvart over otte en 29-årig mand på Marselisborg Allé i Aarhus. Den 29-årige blev spurgt af manden, om han ville hjælpe med at få vekslet nogle penge. Ifølge vagtchefen hjælper den 29-årige ikke med at veksle penge, men parret stiller et par spørgsmål.
Til slut fik den 29-årige et knus af manden, og parret gik væk. Ganske kort efter opdagede den 29-årige, at hans pung, der lå i lommen var væk.
- Vi vil gerne høre fra nogle, der måske har oplevet noget lignende. Vi ved jo ikke hvem, det er. Vi har en formodning om, at de har prøvet noget lignende, og det vil vi gerne høre nærmere til, siger Peter Hallstrøm, vagtchef ved Østjyllands Politi
Signalement
25-26 år
170 cm høj
Almindelig kropsbygning
Brun hudfarve
Sort, kort hår
Engelsktalende
Østeuropæisk af udseende
Kvinden:
35 år
165cm
Krop
Almindelig kropsbygning
Brun hudfarve
Sort, mellemlangt hår
Lidt arret i ansigtet
Engelsktalende