Tre unge fængslet i større narkosag
Østjyllands Politis specialpatrulje slog til fredag aften på en adresse i det vestlige Aarhus.
To kvinder på 18 år og en mand på 21 år er efter et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Sagen omhandler besiddelse af en større mængde narkotika med henblik på videresalg.
Læs også
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Alle tre blev fremstillet i et grundlovsforhør lørdag formiddag bag lukkede døre i Retten i Aarhus, hvilket altså førte til varetægtsfængsling af dem alle tre i fire uger.
De er sigtet for besiddelse af en større mængede narkotika med henblik på videresalg.
Specialpatrulje ransagede lejlighed
Det var en specialpatrulje fra Østjyllands Politi, der fredag aften slog til mod en lejlighed i det vestlige Aarhus på baggrund af oplysninger om mulig levering af narko til stedet, skriver politiet døgnrapporten.
I lejligheden blev fundet en større mængde narko, og en person blev anholdt.
Læs også
Arbejdet på stedet resulterede i ransagning af yderligere en lejlighed og anholdelse af to personer.
Alle tre er nu altså varetægtsfængslet i fire uger.