Tre mænd anholdt efter indbrud
Sigtet for at stjæle højtalere, computer og en lampe
Østjyllands Politi har anholdt tre mænd, som er sigtes for et indbrud i en lejlighed i Samsøgade i det centrale Aarhus.
De tre mænd, på henholdsvis 16, 17 og 26 år, blev anholdt søndag aften klokken 23.26.
- En anmelder ser tre personer løbe væk fra stedet. Da vi kommer frem, får vi politihunden til at gå spor, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.
Med snuden i sporet lykkedes dette for politihunden at snuse de tre mænd ikke langt gerningsstedet.
- Vi fandt koster fra indbruddet, der var smidt ved siden af dem, og i bil, som den ene af dem har, fandt vi også koster, siger Marianne Morgen.
Det lykkedes også for hunden at snuse sig frem til nogle handsker og en lommelygte, der var forsøgt gemt under nogle sække med vejsalt.
De blev alle tre anholdt og sigtet for indbrud.