Travl dag for politiet i Aarhus V: Hash-påvirket bilist knaldet to gange på få timer

I forbindelse med en færdselsindsats i det vestlige Aarhus lykkedes det torsdag politiet at uddele 47 sigtelser fordelt på 42 personer.

Der var flere som torsdag eftermiddag og aften havde svært ved at overholde færdselsloven i det vestlige Aarhus. 

I forbindelse med en færdselsindsats i området observerede Østjyllands Politi blandt andet flere, som kørte for hurtigt, snakkede i mobiltelefon og kørte uden sikkerhedssele. 

I alt blev det til 47 for sigtelser fordelt på 42 personer. 

Det oplyser politiet i døgnrapporten. 

Anholdt og kørt på hospitalet 

Det betyder også, at det for nogle af de sigtede lykkedes at få mere end en sigtelse med hjem. Det galt blandt andet en 20-årig mand. 

Den første sigtelse faldt, da han valgte at gøre opmærksom på sig selv overfor en motorcykelbetjent ved ikke at anvende sikkerhedssele under kørslen. 

Det var uklogt, da det efterfølgende viste sig, at han også var påvirket af cannabis. Han blev derfor anholdt og kørt på hospitalet for at få taget en blodprøve. 

Deja-vu

Cirka to timer senere fik motorcykelbetjenten sig dog nærmest et deja-vu.

Det viste sig nemlig, at den 20-årige mand efter turen på hospitalet atter havde sat sig bag rettet og havde glemt sikkerhedsselen. 

Hashtågen var desuden endnu ikke helt fordampet, hvorfor han igen måtte forbi hospitalet og aflevere lidt blod, skriver politiet. 


Nedenfor kan du se, hvordan sigtelserne fordelte sig. 

47 sigtelser fordelt på 42 sigtede