Trafikuheld: Lastbil kørte ind i to biler på Oddervej
Trafikuheld spærrede Oddervej onsdag morgen
Onsdag morgen er der sket et trafikuheld på Oddervej tæt på Ringvej Syd i det sydlige Aarhus.
- Det er en lastbil, der er kørt op bag i to personbiler, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Trafikuheldet skete kort tid efter klokken 9.30, og herefter var Oddervej spærret i begge retninger frem til klokken cirka 10.00.
- Der var to biler, som holdt i kø, og den forreste skulle svinge til venstre. Lastbilen kom bagfra og kørte ind i dem, da chaufføren formentlig havde overset dem, siger Marianne Morgen og fortsætter:
- Der er to tilskadekomne, som er kørt til observation på skadestuen, men det tyder på, at det ikke er alvorligt.
De to personer befandt sig i hver af de to involverede biler.