Trafikuheld giver sår på sjælen

Selv uheld med små fysiske skader kan give alvorlige psykiske mén, viser ny århusiansk undersøgelse.

Hver femte offer for en trafikulykke risikerer udover de fysiske skader også at få vedvarende psykiske problemer som følge af ulykken. Og selv om man slipper fra hændelsen næsten uden skrammer, kan man sagtens udvikle meget alvorlige og vedvarende stress- og angstsymptomer.

Det viser et nyt, dansk forskningsprojekt, hvor psykolog Annette Kjær Fuglsang har analyseret 90 trafikofres psykiske reaktioner efter trafikulykker. Projektet er lavet i

samarbejde med Ulykkesanalysecentret ved Aarhus Amtssygehus og skadestuen ved Aarhus Kommuneholspital.

Ingen af deltagerne i undersøgelsen var kommet alvorligt til skade. Alligevel reagerede knap en trediedel med bl.a. angstanfald, svedeture, søvnproblemer og koncentrationsbesvær i ugerne lige efter ulykken. Og efter mere end et halvt år havde næsten 20 procent fortsat mange af de samme symptomer.

- De psykiske mén hænger altså ikke nødvendigvis sammen med alvoren af de fysiske kvæstelser. Derimod kan vi se, at mennesker, der reagerer kraftigt lige efter ulykken, har større risiko for også udvikle vedvarende psykiske problemer, siger Annette Kjær Fuglsang, til Berlingske Søndag.

- Undersøgelser viser også, at trafikofre, der er utilfredse med den støtte, de har modtaget i tiden efter ulykken, har større risiko for vedvarende psykiske problemer. Derfor er det vigtigt, at personalet på skadestuer og andre, der behandler trafikofre, også er opmærksomme på ofrets psykiske reaktioner, siger Annette Kjær Fuglsang.

- Men desværre er vi på skadestuerne meget dårlige til at identificere disse patienter, og selvom vi finder dem, har vi ikke noget at tilbyde dem, siger overlæge Ole Brink fra ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Amtssygehus.

Han finder det skræmmende, at selv folk, der kun er kommet lettere til skade, kan udvike alvorlige psykiske symptomer. Og han ser frem til, at der udvikles et brugbart

redskab, så personalet lettere kan spotte risikopatienterne.

- Svære psykiske senfølger, det være sig efter trafikulykke eller vold, kan ikke blot være menneskeligt invaliderende, men også give betydelige samfundsøkonomiske

omkostninger, siger han.

Ifølge Ole Brink vil det ideelle være et tværfagligt samarbejde på skadestuen, der også omfatter en psykolog. Men problemet kan også til en vis grad afhjælpes ved,

at skadestuen orienterer patientens egen læge, som senere kan tage en samtale med vedkommende. Eller at skadestuen selv efter en-to uger tager kontakt til ulykkesramte, der har virket særligt chokerede, og hører om de har brug for hjælp, mener Annette Kjær Fuglsang.

Hun foreslår ligeledes, at en pjece om psykiske eftervirkninger udleveres til såvel trafikofre som pårørende.

- Det er vigtigt at inddrage de pårørende både på kort og længere sigt, siger hun.

- Et menneske, der har været involveret i et trafikuheld, bør under ingen omstændigheder sendes hjem, uden at man har sikret sig, at der er nogen til at tage sig af den pågældende.