Trafikkaos under bil-happening: Politiet har bortvist deltagere fra midtbyen

Bil-entusiaster har lørdag aften afholdt en happening i Aarhus, og det gav betydelige udfordringer for trafikken. Politiet er fortsat på gaden lørdag aften for at holde øje med, om tingene igen udvikler sig.

Gruppen Cars & Coffee Aarhus havde først aflyst deres demonstration i Aarhus lørdag, men gruppen inviterede alligevel til en begivenhed i Aarhus lørdag aften.

Det fremgik af en begivenhed på Facebook, hvor gruppens formand, Mads Evers-Jensen, skrev, at gruppens medlemmer skal sætte kryds i kalenderen lørdag den 20. februar, hvor Cars & Coffee Aarhus ifølge opslaget skal bruge:

”En helvedes masse bilentusiaster, masser af biler, godt humør og et tændt katastrofeblink og masser af dythorn”.

Kørte i ring om Rådhuspladsen

Østjyllands Politi oplyser, at begivenheden begyndte omkring klokken 19.15 og gav udfordringer for trafikken:

- Vi har konstateret, at målet for begivenheden har været Rådshuspladsen, og cirka 100 biler har deltaget, fortæller Flemming Lau, vagtchef ved Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi har så kunnet se, at de har kørt i cirkel omkring Rådhuspladsen, og det har skabt trafikale udfordringer til ulemper for både den kollektive og private trafik, siger han videre.

Bortvist fra midtbyen

Vagtchefen oplyser, at fordi begivenheden var til gene for trafikken, er den blevet bortvist fra midtbyen:

- Vi har spærret nogen steder af og bortvist dem fra midtbyen. Der har også været enkelte sigtelser for overtrædelser af færdselsloven.

- Vi har ingenting imod happenings, men man skal overholde lovgivningen, siger Flemming Lau.

Begivenheden begyndte ved 19.15-tiden, og ifølge vagtchefen har politiet fortsat patruljer ude lørdag aften, der holder øje med, om tingene igen skulle udvikle sig.

Føler sig dårligt behandlet

Gruppen af bilentusiaster fra Cars and Coffee Aarhus planlagde at mødes for at gøre opmærksom på, at de føler sig uretfærdigt og dårligt behandlet af Østjyllands Politi.

TV2 ØSTJYLLAND har tidligere lørdag været i kontakt med Mads Evers-Jensen for at høre ind til planerne, der var beskrevet i Facebook-opslaget. Han siger, at han ingen kommentarer har.


VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

Andreas Steenberg

Radikal profil skifter valgkreds: Steenberg satser på Aarhus

020321 digi Ny døgnvarmestue

play Ny varmestue skal hjælpe på uro og nabogener

Letbanen

Onsdag morgen holder letbanen igen stille på grund af frost

Smukfest 2019

Brancher skriger på et coronapas: - Mine fødder bløder nærmest af at trippe så meget

Hjemmeundervisning

Undervisningsminister vil have flere børn til nødundervisning