Torben er udviklingshæmmet - men han er også en helt, der har reddet et liv

Torben Nørmark er udviklingshæmmet, men tag ikke fejl - han er også en vaskeægte helt. Torben Nørmark har nemlig reddet et liv.

For cirka en måned siden stod Torben Nørmark og ventede på bussen sammen med én af pædagogerne fra det bofællesskab for udviklingshæmmede, hvor han bor, Søstjernen Bofællesskab i Viby.

quote Hun drejede, og hun vendte sig mange gange, og så begyndte hun at kaste blod op.

Torben Nørmark

Han og pædagogen stod og ventede på bussen, da pædagogen pludselig blev helt bleg.

Hun havde fået en blodprop i hjertet.

- Jeg tænkte: Den er helt gal den her. Hun drejede, og hun vendte sig mange gange, og så begyndte hun at kaste blod op, siger Torben Nørmark til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg tænkte for mig selv, at jeg ikke måtte være nervøs eller bare helt ude af den og så ikke hjælpe hende.

Og det virkede. Torben Nørmark gik ikke i panik - faktisk vidste han præcis, hvad han skulle gøre.

- Jeg begyndte med det førstehjælp, jeg havde lært på et førstehjælpskursus på Rønde Højskole tilbage i 1983, siger Torben Nørmark.

Han fik lagt pædagogen i aflåst sideleje og tilkaldt hjælp.

- Jeg sagde til hende, at hun skulle ligge stille, for ellers går det jo endnu mere galt.

VIDEO: Hør Torben Nørmark fortælle om episoden i indslaget her.

En vaskeægte helt

Hos Søstjernen Bofællesskab er Torben Nørmark efterfølgende blevet hyldet. De har blandt andet tildelt ham et diplom for hans livreddende evner.

Torben Nørmarks diplom, hvor det står: "for sin snarrådige indsats og medvirken til at redde en medarbejders liv her på Søstjernen."
Torben Nørmarks diplom, hvor det står: "for sin snarrådige indsats og medvirken til at redde en medarbejders liv her på Søstjernen."

- Han er en vaskeægte helt. Han har reddet den medarbejders liv, siger Charlotte Ankerstjerne, afdelingsleder ved Søstjernen Bofællesskab i Viby, til TV2 ØSTJYLLAND.

Og nu skal nogle af de andre beboere også oplæres i førstehjælp.

- Torben er vores alle sammens helt, og nu vil nogle af de andre beboere gerne være ligesom Torben og kunne redde liv, når det gælder, siger Charlotte Ankerstjerne.

Charlotte Ankerstjerne er ikke i tvivl - Torben Nørmark er en vaskeægte helt.
Charlotte Ankerstjerne er ikke i tvivl - Torben Nørmark er en vaskeægte helt.

Drømte om at blive ambulanceredder

Det er ikke tilfældigt, at Torben Nørmark formåede at redde pædagogens liv. Udover sit førstehjælpskursus i 1983 har han en stor interesse for at redde liv.

Han har nemlig altid drømt om at blive ambulanceredder ligesom sin bror - men det har han ikke mulighed for.

- Det kræver også mange andre ting, siger Torben Nørmark.

Men selvom man ikke kan blive ambulanceredder, så kan man altså godt redde liv.

Dét er Torben Nørmark et levende eksempel på.

Clip0001-kopi.MXF.00_57_11_20.Still001

Isabel modtog uønsket penisbillede, men anmeldte det ikke: - Det var for skamfuldt

Politiaktion

Stor politiaktion efter voldsomt husspektakel lørdag aften - to personer anholdt

20201014-131336-A-1920x1277we

Regn, slud og snevejr over Danmark - her er der størst risiko for sne

def_thumb,50_percent

play Søvand forsvandt på mystisk vis: Nu bliver det politianmeldt

80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag