To togsæt spærrede spor
Tog spærrede et spor mellem Aarhus og Skanderborg, og det skabte en række aflysninger.
Tog spærrede et spor mellem Aarhus og Skanderborg, og det skabte en række aflysninger af tog.
Togpendlere på strækningen Aarhus og Herning har mandag morgen oplevet en række aflysninger. Togene med afgang fra Aarhus klokken 6:01 og 7:01 aflyst på grund af togsæt, der gik i stå.
Det var helt præcist mellem Skanderborg og Aarhus at to togsæt gik i stå og spærrede det ene spor. Det skete omkring klokken 6:30. Men klokken syv var sporet farbart igen, det oplyser BaneDanmark.
- Sporet er frit, og vi kører helt normalt igen, siger Sten Nielsen, togleder hos BaneDanmark.
At togene ikke kom til Herning, betyder dog, at der også er aflysninger i løbet af formiddagen. Togene fra Herning mod Aarhus med afgang fra Herning klokken 7:55 og 9:07 er også aflyst, det oplyser Arriva.