Tina Lund vandt på Vilhelmsborg
Springrytteren Tina Lund vandt grand prix-stævne på det nationale hestesportscenter Vilhelmsborg ved Mårslet syd for Århus.
15. feb 2010, kl. 07:43
Mere end 30 dage gammel
Tina Lund, der bl.a. er kendt for at have deltaget i TV 2-programmet 'Vild med dans' og for at have poseret i et dansk mande-magasin, vandt stævnet på hoppen Zamiro.
- Det føles som om, jeg er ved at ramme topformen. Det var en fantastisk vigtig sejr, sagde Tina Lund, som med sejren indkasserede 33.000 kroner og 15 point til verdensranglisten.
Tina Lunds storesøster Charlotte endte på hesten Andante på stævnets tredjeplads.