To tidsaldre skal på museum
Moesgaard Museum modtager 30 millioner kroner til ny permanent udstilling
Takket være gavmilde fonde kan Moesgaard Museum i Aarhus nu glæde sig over at få muligheden for at udvide med en helt ny udstilling.
Museet har modtaget en samlet støtte på 30,15 millioner kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Nordea-fonden, som skal bruges på en udstilling om stenalder og middelalder.
Se også: Nomineret til endnu en pris
Udstillingen vil strække sig over 925 kvadratmeter og vil ifølge en pressemeddelelse vise 'nogle af landets mest righoldige samlinger fra jæger- og bondestenalder'.
Nyheden om den kommende udstilling kommer i kølvandet på en succesrige åbning af Moesgaard Museum. Museet slog fore første gang dørene op i nye rammer i oktober sidste år, og siden da har museet haft 150.000 besøgende:
- Den respons vi har fået både fra museets gæster og fra anmeldere viser, at vi er lykkedes med vores ønske om at skabe udstillinger, der med nye formidlingsformer appellerer til tre generationer på én gang. Det udstillingskoncept vil vi fortsætte med i de kommende udstillinger," siger direktør for Moesgaard Museum, Jan Skamby Madsen.
Udstillingen om jernalder og middelalder vil efter planen åbne i løbet af 2016.