Medarbejdere i Aarhus Kommune kan fremover sladre anonymt om chefen - eller til chefen, hvis de oplever, at noget er galt, eller at borgere ikke bliver behandlet ordentligt.
Jeg kan godt huske mavepinen og frygten fra dengang.
Maj Thorsen, tidligere socialrådgiver, whistleblower
Onsdag vedtog Aarhus Kommune nemlig en whistleblower-ordning på forsøgsbasis. Ordningen kommer efter en sag om kritisable forhold i Teknik & Miljø forvaltningen i Aarhus Kommune.
Bange for fyring
I Randers Kommune har man haft en lignende ordning siden 2014.
Det var en specifik sag i familieafdelingen i Randers Kommune, der for knap fire år side førte til, at man oprettede whistleblower-ordningen.
Maj Thorsen arbejdede som socialrådgiver i Randers Kommune.
- Jeg oplevede at udsatte børn og familier blev svigtet i vores arbejde. Vi kunne simpelthen ikke gøre det godt nok, siger Maj Thorsen.
Et enormt arbejdspres og alt for lange sagsbehandlingstider fik hende i sidste ende til at gå til pressen.
- Jeg oprettede en anonym mailadresse og begyndte at sende mails ud til forskellige medier. Der var journalister, der skrev tilbage, at de gerne ville have, at jeg stod frem. Det turde jeg ikke, for jeg var bange for at blive fyret, siger Maj Thorsen.
VIDEO: Thomas Medom (SF), Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, fortæller her, hvorfor Aarhus Kommune indført en whistleblower-ordning.- Det er en måde, der kan være med til at afsløre snyd og svindel og nogle af de ting, som ikke er perfekte i en stor organisation som Aarhus Kommune, siger Thomas Medom.
Luk videoGemte sig bag 'Karen'
Da Randers Amtsavis tog sagen op, gemte hun sig bag navnet ’Karen’. Først senere trådte hun frem med sit rigtige navn.
Selv om hun var årsag til, at kommunen lavede en whistleblower-ordning, er hun langt fra fortaler for den.
- Jeg er bange for at en kommune, der har en whistleblower-ordning vil tone kritik ned og sørge for, at den ikke kommer til offentlighedens kendskab.
Sagen i Familieafdelingen førte dengang til to fyringer blandt ledelsen.
- Jeg kan godt huske mavepinen og frygten fra dengang, siger Maj Thorsen.
Chok-effekten udebliver
Hun mener ikke, at hendes kritik ville have haft nær så store konsekvenser, hvis hun havde leveret den internt i kommunen.
- Når man løfter sådan en historie ud i offentligheden, så giver det en chokeffekt. Befolkningen bliver opmærksom på det her.
Jeg bange for, at der kan komme en leder og banke på ens dør og spørge, hvorfor man ikke brugte whistleblower-ordningen i stedet.
Maj Thorsen, tidligere socialrådgiver, whistleblower
Hun frygter, at en whistleblower-ordning ikke skaber mere åbenhed.
- Hvis man går ud med et debatindlæg i offentligheden, eller man skriver et facebook-opslag om kritisable forhold på arbejdspladsen, er jeg bange for, at der kan komme en leder og banke på ens dør og spørge, hvorfor man ikke brugte whistleblower-ordningen i stedet. Ingen kommuner har lyst til at hænge deres beskidte vasketøj til tørre i offentligheden, siger Maj Thorsen.
Nødvendig nødløsning
Men selv om der ikke er en eneste, der har gjort brug af whistleblower-ordningen i Randers Kommune de seneste to år, vurderer formand for Socialudvalget i Randers Kommune, Charlotte Broman Mølbæk (SF), stadig, at der er brug for whistleblower-ordningen.
- Vi skal have en nødløsning, hvor medarbejderne har et sted at gå hen, siger Charlotte Broman Mølbæk, der er formand for Socialudvalget i Randers Kommune.
Øverst kan du se hele indslaget om Maj Thorsen, der var årsag til, at en whistleblower-ordning blev indført i Randers Kommune.
Whistleblower
En whistleblower er en person, der afdækker og informerer om forhold, vedkommende anser som kritisable eller direkte ulovlige. Det kan være i selskaber, organisationer eller lignende, hvor den pågældende er, eller har været, ansat eller på en anden måde involveret.