Test skal afsløre om bloddonorer har haft coronavirus

Hvor mange har egentlig været smittet med coronavirus uden at vide det? Det skal et forsøg hos Aarhus Universitetshospitals blodbank nu afdække.

I tapperummet hos Aarhus Universitetshospitals blodbank er det ikke kun en bloddonation, Lars Kornum bidrager med.

Han har også sagt ja til at deltage i et forsøg hos blodbanken, der skal afdække, hvor mange der har været smittet med coronavirus uden at vide det, ved at lade sig teste for antistoffer. 

quote Det vi gør nu, det er, at vi bruger en test, der kun bliver positiv, hvis man har haft infektionen.

Christian Erikstrup, overlæge og professor i immunologi, AUH

- Jeg har ikke haft corona, så nu bliver det spændende at se, om der har været noget, siger Lars Kornum til TV2 ØSTJYLLAND. 

I løbet af de næste uger skal op mod 6000 bloddonorer deltage i forsøget, der begyndte tirsdag, og som blodbanker landet over deltager i. 

Test er vigtig for samfundet  

Testen for antistoffer var i brug fra oktober 2020 til sommeren 2021, hvorefter den blev sat på pause. 

Årsagen var, at testen ikke kunne skelne mellem antistoffer fra vaccinen mod coronavirus og antistoffer forbundet med en infektion med coronavirus. 

Men det er der lavet om på nu, fortæller overlæge og professor i immunologi ved Aarhus Universitetshospital, Christian Erikstrup. 

- Det vi gør nu, det er, at vi bruger en test, der kun bliver positiv, hvis man har haft infektionen, siger han. 

- Vi vil rigtig gerne vide, hvor mange af os, der allerede har været inficeret, siger Christian Erikstrup.
- Vi vil rigtig gerne vide, hvor mange af os, der allerede har været inficeret, siger Christian Erikstrup.

Ifølge overlægen har testen en vigtig funktion for samfundet. 

- Vi vil rigtig gerne vide, hvor mange af os, der allerede har været inficeret, siger Christian Erikstrup og fortsætter: 

- Hvis det viser sig, at vi er endnu længere i smittebølgen, end det vi tror, så er der også kortere tid til, at vi er ovre den nuværende smittebølge. 

Planen er, at blodbankerne tester alle bloddonorer for antistoffer hver anden uge de næste tre måneder.