Teenagere kørte fars bil og stjal tre scootere

Tre unge på 15, 16 og 16 blev snuppet af politiet med tyvekoster i farens bil

Genrefoto.

De sociale myndigheder skal involveres, efter at Østjyllands Politi i nat stoppede tre unge gutter, der havde været på scooter-rov i den enes fars bil.

De tre unge på 15, 16 og 16 år blev stoppet klokken 04.02 natten til i dag, onsdag, hvor en bil kørte i langsomt tempo ad Hovedvejen i Hasselager.

LÆS OGSÅ: Stjal mørbrad - nu skal hun i fængsel

Det var en kvik politihund, der fik gjort opmærksom på, at noget var i gære.

Da politiet kom op på siden af bilen var føreren af bilen smuttet om på bagsædet, så førersædet var tomt, men det forhindrede ikke politiet i at skride til handling.

LÆS OGSÅ: Gode tider i Bazar Vest - mindre uro

Bag på bilen var en trailer, og i den lå tre scootere og en boltsaks.

I løbet af onsdagen vil de tre blive afhørt med de sociale myndigheders tilstedeværelse.