Svær tid på Viby Ringvej
Store trafikomlægninger i den kommende tid
Det venter bilisterne i krydset Viby Ringvej/Aarhus Syd Motorvejen en svær tid med store omlægninger.
I øjeblikket er der store kødannelser om morgenen, fordi motorvejen kun er åben i et spor, og frem til midten af november bliver der arbejdet på at flytte trafikken over på midlertidige veje, mens de fire nye broer bygges.
- Forberedelserne til trafikomlægningen kan påvirke forholdene for bilister, cyklister, fodgængere og buspassagerer. I perioder er det nødvendigt at indsnævre vejbaner og nedsætte hastigheder. Der vil også foregå en del mere arbejdskørsel i området, hedder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.
De største forandringer er:
- Højre svingbane fra Viby Ringvej til Åhavevej lukkes
- Venstre svingbane fra Åhavevej til Viby Ringvej lukkes
- Busstoppested på hver side af Viby Ringvej krydset, nedlægges for rute 6A
- Direkte adgang fra Viby Ringvej til Aarhus Syd Motorvejen via ny rampevej.
- Direkte adgang fra Åhavevej til Viby Ringvej via ny rampevej
Lukning af Åhavevej
Åhavevej lukkes i følgende weekender på grund af indskubning af nye jernbanebroer ved Langenæs:
24. - 27. februar 2012
13. - 16. april 2012