Sur Aabech: Ikke frispark

Kim Aabech er ærgerlig over, at hans mål blev underkendt, men glæder sig over spillet mod Esbjerg

Det endte med en nulløsning, da AGF havde besøg af Esbjerg i Alka Superligaen fredag aften. AGF havde ellers bolden i nettet, da Kim Aabech hoppede over Leon Jessen og headede læderet i kassen, men kampens dommer dømte frispark til gæsterne.

En kendelse som Kim Aabech langt fra er enig i.

- Der var ikke skyggen af frispark. Jeg hoppede bare før Leon Jessen, og da jeg headede til den, bukkede han sig forover. Han tabte bare duellen. Jeg havde selvfølgelig armen med oppe, men det er naturligt, når man hopper, siger Kim Aabech.

Angriberen er selvfølgelig ærgerlig over det annullerede mål, men hæfter sig ved, at AGF viste godt spil og dominerede i store dele af kampen.

- Det var ærgerligt ikke at få tre point i dag. Vi leverede en god indsats, og vi dominerede kampen. Spillet fungerede i dag, og det er jeg glad for.

AGF bedst men uden sejr

AGF-træner Morten Wieghorst er enig med angriberen i, at AGF havde fortjent at få mere ud af opgøret, da holdet efter hans mening spillede en super offensiv kamp, men manglede skarpheden.

- Det var en flot kamp i dag og en de bedste præstationer i sæsonen. Vi fik lukket godt af, og det var en flot disciplineret holdindsats, og vi har vel en 25 afslutninger, siger Morten Wieghorst.

Især glæder han sig over, at man for første gang i fire kampe formåede at holde nullet. Det skal i høj grad også tilskrives offensiven i aftenens kamp.

- Vi var meget mere boldfaste i dag. Det gjorde defensivens arbejde meget lettere, at vi ikke smed bolden væk i tide og utide. Vi stod langt fremme, og det stillede krav til de defensive spillere, og de løste opgaven flot.

- Det var vigtigt at holde nullet, og når vi nu ikke kunne score, så er det fint, at vi kunne få et enkelt point, sige Wieghorst.

Næste opgave for AGF i Alka Superligaen er efter landsholdspausen, hvor man skal en tur til Hobro.

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 17.47.44

playAarhus Universitetshospital laver forsøg med hjemme-coronatest

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 21.05.06

play Uenighed om regeringens kritik af langsomme lyntest: - Det er svært at gøre det hurtigere, end vi allerede gør

Skærmbillede 2021-01-21 kl. 19.45.37

Stor uenighed blandt politikere om oversvømmelser - kroejer står i midten og venter

20141217-173032-A-1920x1920we

play Ny rapport viser: Passiv rygning fra e-cigaretter skader

P-skilte_Ørneredevej_1-01[2]

Marselisborgskovene får nye p-regler - nu er det slut med at parkere i vejsiden

Hjemløs gade hus forbi

Smitten banker på hos østjyske hjemløse: - De skal vaccineres nu