Super Bowl i biografer
Finale i østjyske biografer natten til mandag
4. feb 2012, kl. 11:47
Mere end 30 dage gammel
Super Bowl-entusiaster i Aarhus og Randers behøver ikke at tilbringe natten til mandag i ensomhed foran TV'et, hvor kanalen 3+ sender en af verdens største TV-begivenheder, NFL Super Bowl 2012 fra Indianapolis i USA.
Biograferne Cinemaxx i Aarhus samt Bio City i Aarhus og Randers skruer helt op for den ægte Super Bowl-stemning, når de sender optakt fra kl. 22 i morgen aften og finalen fra midnat.
I Cinemaxx bliver det med mulighed for rigtigt Super Bowl-tilbehør - alt godt fra frituren skyllet ned med cola eller Budweisser.