Stukket i maven af ukendt mand foran banegård
En 18-årig mand stukket i maven ved højlys dag foran banegården i Aarhus
23. jun 2017, kl. 13:27
Mere end 30 dage gammel
En 18-årig mand blev torsdag eftermiddag stukket i maven foran Aarhus Banegård.
På pladsen foran banegården blev han passet op af to unge mænd, som han ikke umiddelbart kendte.
Den ene gik hen til ham, trak en genstand frem, som han stak den 18-årige med i maven.
- Hvad glor du på, lød det ifølge Østjyllands Politi fra den stikkende mand, der skulle til at stikke igen.
Den 18-årige nåede dog at løbe fra stedet inden.
Han ringede til politiet.
Læs også
Fremmed mand befølte tiårig pige i tunnel: Vidner efterlyses
Stikket efterlod et mindre rødt mærke på den 18-åriges mave.
Kort tid efter anholdt politiet en 18-årig mand, som man mener er gerningsmanden.
Han sigtes for kvalificeret vold.