Storken Aske er tilbage i Viby - desværre uden veninde

Han tog mange østjyder med storm, og nu er storken Aske tilbage i Viby - desværre uden veninde

Storken Aske tilbragte vinteren i Viby, og onsdag eftermiddag vendte han tilbage til familien Dyrbjerg i Viby.

Han er siden blevet spottet i både Hadsund og Hobro, hvor han tog for sig af retterne i havedammen, og nu er han altså tilbage i Viby, hvor han var en meget vellidt borger.

Han blev fodret med fisk, hans fjer blev sendt til Tyskland for at kønsbestemme ham, han fik en flot rede, og han blev tildelt navnet Aske.

Leder efter mage: Storken Aske har været på scoretogt på Samsø

Jess Frederiksen fra Storkene.dk får rigtig mange henvendelser om storke i øjeblikket, og han er glad for, at Aske nu også har meldt sin ankomst.

- Jeg fik en sms om, at han endelig var tilbage igen, og familien Dyrbjerg havde nok håbet på, at han havde en veninde med, men han er nok for ung. Vi mener, han er tre år, og de kan godt yngle i den alder, men det er ikke sikkert, de gør det. Når de er fire år, vil de helt sikkert gå i gang, siger Jess Frederiksen til tv2oj.dk.

Storken hedder Aske

I første omgang gælder det sandsynligvis om at være hurtig, hvis man vil besøge Aske, for han er nok snart væk igen.

- Han slapper nok af i et par dage i Viby, inden han flyver igen, men det kommer jo an på, hvor meget han føjter. Jeg tror dog, der er gode chancer for, at han vil overvintre derude igen, lyder det fra Jess Frederiksen.

Lidt forsinket ses storken nu mange steder i Østjylland