Stor uenighed i AGF-sag
Jacob Nielsen og Jan Schouby var bestemt ikke enige i tirsdagens udgave af Fodbold Med Horup
AGF-direktør Jacob Nielsen mener, at Jan Schouby og Århus Stiftstidende er for kritiske overfor AGF.
- Vi er ikke en terrororganisation, vi er en fodboldklub, og du prøver at infiltrere os, sagde AGF-direktør Jacob Nielsen blandt andet i tirsdagens udgave af Fodbold Med Horup på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det var i det hele taget en diskussion, hvor Jacob Nielsen og Jan Schouby ikke var enige om ret meget.
Jan Schouby var overrasket over, at Jacob Nielsen mente, at han var overvejende negativ i sin dækning af AGF, og Jacob Nielsen hævdede at Jan Schouby i flere omgange har skrevet decideret usandt om AGF.
Baggrunden for diskussionen er et synspunkt, som Jan Schouby udgav i Århus Stiftstidende i weekenden, hvor han fremhæver en række ubesvarede spørgsmål om AGF.
Du kan se den lange debat om sagen i videoen øverst i artiklen. Se hele Fodbold Med Horup-udsendelsen her.