Stor pålægsproducent er begæret konkurs

Efter fire år med et samlet underskud på 56 millioner kroner er aarhusianske Defco taget under konkursbehandling.

Defco holder til her på Helsingforsgade i det nordlige Aarhus, men har gennem længere tid planlagt en flytning til nye lokaler i Viby.

Defco, der har 160 medarbejdere, er taget under konkursbehandling. Virksomheden producerer blandt andet flere forskellige slags oplæg, der blandt andet sælges i Danmark.

1 af 2

Den østjyske pålægsproducent Defco er taget under konkursbehandling.

Det fremgår af Statstidende, skriver Finans. Her fremgår det, at Skifteretten i Aarhus har taget virksomheden under konkursbehandling efter begæring modtaget 3. juli.

Læs også Defco begæret konkurs: Salg skal redde pålægsproducent

Defco producerer og sælger pålægs- og delikatesseprodukter til det danske marked, men eksporterer også til Spanien og Tyskland.

Selskabet har hovedkontor og produktion i Aarhus, og det har omkring 160 medarbejdere, fremgår det af Defcos hjemmeside.

Defco producerer blandt andet flere forskellige slags oplæg, der blandt andet sælges i Danmark.

Etableret i 1982

Defco blev etableret af Knud Erik Czaja i 1982, og siden er de to sønner, Morten og Mikkel, inddraget i ledelsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Knud Erik Czaja eller hans sønner.

00:16

VIDEO: Defco holder til her på Helsingforsgade i det nordlige Aarhus, men har gennem længere tid planlagt en flytning til nye lokaler i Viby.

Luk video

Tidligere i juli gik Defco i rekonstruktion, og Mikkel Czaja oplyste til Fødevarewatch, at virksomheden er hårdt mærket af høje råvarepriser og endnu mangler at se hele effekten af en turnaround-proces.

Ifølge Finans har Defco de seneste fire år haft et samlet underskud på 56 millioner kroner, og selskabet har flere gange fået tilført frisk kapital fra Knud Erik Czaja.

Læs også 12-årige Sara drømmer om at blive professionel mountainbiker

Advokat John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab og advokat Boris K. Frederiksen fra Kammeradvokaten er udpeget som kurator.

Sidstnævnte udpeges normalt, når staten har et større krav mod en virksomhed.