Stjal peberfrugt og sparkede sig fri i flugten
Gerningsmanden sparkede sig fri, da to ansatte fastholdt ham
En peberfrugt blev torsdag aften årsag til, at et tyveri udviklede sig til røveri.
En ukendt mand besøgte Rema1000 på Sjællandsgade i Aarhus C, hvor han forsøgte at stjæle en peberfrugt.
Dagens helt: Ulrik reddede hund ud af brændende bygning
Det ville to af de ansatte i Rema1000 ikke finde sig i, så de forsøgte at holde manden fast, da de opdagede tyveriet.
- Da gerningsmanden bliver holdt fast, vælger han at slå en 20-årig mand i skridtet, og han sparker og skubber for at komme fri af grebet og tage flugten fra butikken, siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Vagn Martinussen, til tv2oj.dk.
Gerningsmanden er dansk, 20-30 år, og han havde under røveriet en mørk vinterjakke og jeans på.