Stjal parfume den ene dag og blev udvist den næste
En mand og en kvinde med hviderussisk statsborgerskab stjal parfume i Magasin i Aarhus.
En 30-årig kvinde og en 41-årig mand med hviderussisk statsborgerskab har fået en straksdom på 30 dages fængsel, udvisning og indrejseforbud i seks år.
Dommen kommer, efter at de blev sigtet for at stjæle parfume i Magasin i Aarhus lørdag eftermiddag.
Læs også
Søndag formiddag har Østjyllands Politi fremstillet dem i Retten i Aarhus, og her fik begge altså en straksdom.
Vagtchefen hos Østjyllands Politi fortæller til TV2 ØSTJYLLAND, at hvis man ikke har friske domme og i øvrigt er ukendt, kan man idømme en straksdom, der betyder, at den afsiges med det samme uden yderligere bevisførelse.
Læs også
Begge modtog dommen.
Når de 30 dages fængsel er afsonet, ryger de to hviderussiske statsborgere ud af landet.