Stjal medicin fra 87-årig kvinde
Tricktyve på spil i Viby
16. apr 2012, kl. 10:46
Mere end 30 dage gammel
Det lykkedes søndag for to tricktyve at forvirre en 87-årig kvinde så meget, at de kunne stjæle medicin fra hendes bolig på Brorsonsvej i Viby.
Tyveriet fandt sted søndag eftermiddag, hvor en mand og en kvinde ringede på den ældre kvindes dør.
De to personer udgav sig for at være fra hjemmeplejen. Ifølge Østjyllands Politi talte kvinden dansk til den 87-årige, mens hun afledte hendes opmærksomhed.
Under samtalen mellem de to kvinder stjal den mandlige tricktyv medicin fra stedet.