Stjal kvart palle med chokoladepåskeæg
Indbrudstyve har rig har mulighed for at fodre den søde tand, efter at de midt om natten stjal et større parti påskeæg fra forretning i Solbjerg.
3. mar 2010, kl. 11:46
Mere end 30 dage gammel
Under indbruddet på Solbjerg Hedevej lykkedes det tyvene at bryde en dør op, hvorefter de stjal en kvart palle med chokoladepåskeæg.
Foruden de mange chokoladeæg stjal gerningsmændene 380 dåser Somersby-cider, 380 dåser Carlsberg-øl og 380 dåser Tuborg-øl.
Ifølge Østjyllands Politi fandt indbruddet sted kl. 2 natten til i går. Indbruddet blev anmeldt til politiet i går morges.