Stine giver knyttede kram: Hvis jeg får én til at smile, er mit arbejde gjort

Med sine "ma-kram" ønsker Stine Drøgemüller fra Aarhus at sprede glæde og omsorg i en mørk og trist tid.

Stine Drøgemüller fra Aarhus savner at smile til folk. Og at få et smil tilbage.

Derfor har hun i et stykke tid gået og tygget på, hvordan hun kan bidrage til mere glæde og omsorg i en mørk og trist tid.

Hun har nu fundet svaret, og er begyndt at hænge håndlavede hjerter op flere steder i midtbyen.

- Hvis bare jeg kan få en, og gerne flere, til at smile, så er mit arbejde gjort, siger Stine Drøgemüller til TV2 ØSTJYLLAND.

Mindeparken.
Mindeparken. Foto: Stine Drøgemüller

Stige Drøgemüller er stifter af virksomheden Makram, der sælger produkter, hun selv laver ved hjælp af knytteteknikken macramé.

Det er netop den ældgamle knytteteknik, hun har brugt til at lave de hjerter, man nu kan støde på i bybilledet.

- Jeg snakkede med en kammerat om, hvordan man kunne vise omsorg uden at blive fysisk. Og så kom han på, at man kunne give en ”ma-krammer”, fortæller hun.

Ingerslev Boulevard ved Horsensgade.
Ingerslev Boulevard ved Horsensgade. Foto: Stine Drøgemüller

Indtil videre har Stine Drøgemüller fordelt 17 hjerter rundt omkring i Aarhus. Blandt andet i Botanisk Have og i Mindeparken. Hun har yderligere 15 klar nu, som hun vil hænge op de kommende dage.

- Jeg har spurgt folk på Facebook, hvor jeg skal hænge dem op. Om der er et sted, der er ekstra meget brug for et kram, siger hun.

Botanisk Have.
Botanisk Have. Foto: Stine Drøgemüller

Hun har en ambition om, at idéen skal bredes ud, så hjerterne ikke kun bringer glæde i Aarhus. Derfor har hun delt en videoopskrift på nettet.

- Det viser sig, at en kvinde i Ikast har taget det til sig. Hendes skoleelever skal lave de her hjerter og hænge dem op. Der er også en i Brande, der har lavet hjerterne til en skattejagt, fortæller Stine Drøgemüller.

Indgang til Den Gamle By.
Indgang til Den Gamle By. Foto: Stine Drøgemüller

Ifølge Makram-stifteren er knytteteknikken rimelig simpel at kaste sig ud i, og for hende har det været en stor tilfredsstillelse at dyrke et håndværk i coronatiden.

- Det har holdt mig beskæftiget. I lidt triste tider er det rigtig sjovt at lave sådan noget. Det giver et eller andet, at jeg holder mig lidt produktiv, siger hun.

Sankt Pauls Kirkeplads.
Sankt Pauls Kirkeplads. Foto: Stine Drøgemüller

Stine Drøgemüller har indtil videre tænkt sig at lade hjerterne hænge, indtil restriktionerne udløber, hvilket foreløbigt er den 7. februar.

- Hvis de bliver mega meget forlænget, så kan det godt være, at jeg også forlænger. Men jeg er meget opmærksom på at få dem pillet ned, så de ikke bliver til henkastet affald.

DorteMandrup_Aarhus_Strata_v1_Copyright by KVANT-1.jpg[5]

Markant byggeri på vej ved Aarhus Ø

Ilva Lars Larsen møbler møbelkæde kæde butik logo IDdesign

Store butikker skal sikre 250 kvadratmeter til hver kunde

img_0509.jpg

Efterskoleelever strejker: Stine vil have garanti for genåbning

melissa og julia grenaa gymnasium 2

På trods af lave smittetal: Julia og Melissa må stadig ikke komme i skole

Skærmbillede 2021-02-25 kl. 06.12.20

Hvornår kan du igen rejse til udlandet? Her er syv eksperters bedste bud

Eva Damholdt

Evas bolig skal sælges: - Det kommer til at ødelægge mit liv