Stiftens online-læsere flygter
Netversionerne lider under betalingsmur
Midtjyske Mediers online-læsere flygter fra blandt andet Århus Stiftstidendes netavis, stiften.dk. En betalingsmur, der blev indført i starten af november i år, kommer nu med regningen - færre læsere.
Mere end hver anden læser af Midtjyske Mediers netaviser er flygtet siden indførslen af brugerbetaling den 7. november - altså for lidt over en måned siden.
- Det er endnu tidligt at lave statistik, men indtil videre er tendensen, at trafikken er faldet med 50-60 procent på vores sites, siger den administrerende direktør, Dorthe Carlsen, til MediaWatch.
Stiften.dk og Amtsavisen.dk har altså tidligere været gratis tilgængelige på internettet, men nu koster det altså penge, hvis man vil have et indblik i, hvad der sker i det østjyske.
- Vi forventede et fald. Det giver sig selv, at man vil tabe læsere, når man, som man begynder at tage penge for et produkt, der før var gratis, siger Dorthe Carlsen.
Midtjyske Medier råder over seks lokale netaviser, der altså nu alle koster penge at benytte.
Betalingen for Stiften.dk er indført for at stabilisere salget af den trykte avis.