Stephen vil være dansker - frygter for fremtiden efter Brexit

Stephen Willacy og 17.000 andre herboende britiske statsborgere er havnet i en usikker situation

Stephen Willacy fra Aarhus er englænder, men har boet det meste af sit liv i Danmark.

Selv har han været helt tilfreds med at bo i landet uden at være dansker, men det har ændret sig på rekordfart. Efter at briterne stemte sig ud af EU - også kaldt Brexit - har han fået travlt med at ansøge om at blive dansk statsborger.

Stephen Willacy frygter for konsekvenserne, hvis han bliver boende i landet uden at være dansker.

Han er bange for, at livet bliver mere besværligt, og at han mister en række rettigheder, efter at de britiske vælgere i juni stemte sig ud af EU. 

- Den dag, det skete, var jeg lidt i chok. Og så begynder man at tænke: Hvad sker der med mig? Jeg kan ikke blive boende på de samme betingelser som i dag, siger Stephen Willacy til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Kan det have indflydelse på ens pension. Og hvad med sygesikringen? Hvad sker der, hvis man bliver syg?

I de kommende måneder skal politikerne i det britiske parlament forhandle sig vej ud af EU. 

Stephen Willacy og de omkring 17.000 herboende britiske statsborgere er i en usikker situation. For lige nu er der ingen, der nøjagtig kan sige, hvilke rettigheder de mister, når England forlader EU. 

Stephen Willacy er dansk gift og har fire børn. Her er han sammen med sin kone, Line Willacy.
Stephen Willacy er dansk gift og har fire børn. Her er han sammen med sin kone, Line Willacy.

Stephen Willacy arbejder som stadsarkitekt i Aarhus Kommune. Han er født englænder, men har boet i Danmark i 33 år. Han er dansk gift og har fire børn.

Selv om Stephen Willacy mest af alt betragter sig selv som europæer, vælger han nu for familiens skyld at blive dansker

- Jeg ser mig hverken som det ene eller det andet. Men jeg har boet i Danmark i flere år, end jeg har boet i England.

I videoen øverst i artiklen kan du møde Stephen Willacy og høre mere om hans bekymringer på grund af Brexit.

 

 

IMG_Parkour224

play Moumen hopper fra mur til mur - lader sig ikke styre af usynlige regler

lægehelkiopter akuthelikopter helikopter

Person fløjet på hospitalet efter frontalt sammenstød

_DSC2603-1600px

Lynnedslag stopper letbanen - flere afgange aflyst

20200925-111922-L-1920x1280we

play Regnen vælter ned over Østjylland

elledning ledning el elektricitet strøm elmast

20.000 ramt af strømafbrydelse søndag morgen

Retten i Aarhus politi byret byretten domstol

Dommer fængsler 35-årig mand i sag om voldtægt

Dagens mest læste