Stemplet af ghettobegreb

Klogt at gøre op med ghettobegrebet, mener professor

Det er stærkt stemplende for et boligområde som fx Gellerupparken i Aarhus at blive kaldt en ghetto. Og derfor er det fornuftigt, når regeringspartierne S, R og SF vil gøre op med ghettobegrebet.

Sådan siger professor Jørgen Nue Møller fra CBS og tidligere formand for udvalget mod ghettoisering.

- De folk, der bor i de områder, oplever det som et ordentligt slag i hovedet at få at vide, at de bor i en ghetto. Det er et udtryk, jeg ikke selv bruger, siger han.

Regeringspartierne er samtidig klar til at se på kriterierne for, hvornår et område kan blive kaldt en ghetto. Lige nu handler det om arbejdsløshed, kriminalitet og andelen af indvandrere.

Beskæftigelse det væsentligste
Jørgen Nue Møller mener, at beskæftigelsen er det væsentligste:

- Det er stadigvæk fornuftigt at være opmærksom på, hvor mange i den arbejdsduelige alder der står uden for arbejdsmarkedet. For at kunne styre en indsats i en eller anden retning skal man vide, hvad det er for nogle områder, man skal være opmærksom på.

Derfor vurderer Jørgen Nue Møller også, at det er nødvendigt at fastholde en liste over de socialt belastede boligområder som den ghettoliste, der lige nu tæller 28 boligområder.

En form for stempling
Han erkender dog, at det også vil være en form for stempling, når listen fortsætter.

- Det er klart, at når man begynder at arbejde med et eller andet område, er det en form for stempling. Det må man indrømme, siger han.

- Men det handler meget om, hvordan man går til det og med hvilke ord, man taler om områderne, og hvordan man samarbejder med dem, siger Jørgen Nue Møller.

Forhandlingerne mellem regeringen og oppositionen kommer til at foregå til marts, når der skal gøres status for, hvor stort behovet er for nye renoveringer af blandt andet ghettoområder igennem Landsbyggefonden.

Østjyske ghettoer

Sundparken, Horsens

Bispehaven, Aarhus

Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus

Trigeparken, Aarhus