Stadsgartner skal sikre det grønne i Aarhus' nybyggeri, mener Venstre

Der skal sættes 1,5 mio. kr. af til at ansætte en stadsgartner, mener rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Bünyamin Simsek (V).

Der skal være bedre styr på planlægning af grønne arealer, når der bygges nyt i Aarhus Kommune. Det mener Venstre i Aarhus Byråd, som derfor vil bruge 1,5 millioner kroner i 2022 på at hyre en såkaldt stadsgartner. 

Denne skal på samme måde som stadsarkitekten stå for, at der er en overordnet planlægning, når det gælder byens nybyggeri - bare blot med fokus på de grønne områder. 

- Jeg hører, at aarhusianerne er optagede af, at vi får mere grønt i vores byggerier og i opholdsarealerne. Det er det, stadsgartneren skal være med til at kvalificere, siger rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Bünyamin Simsek (V) til TV2 ØSTJYLLAND. 

I Lisbjerg Bakker bliver der bygget meget nyt og her vil det være ekstra nyttigt med en stadsgartner til at planlægge de grønne arealer.
I Lisbjerg Bakker bliver der bygget meget nyt og her vil det være ekstra nyttigt med en stadsgartner til at planlægge de grønne arealer.

Godt i byudviklingen

Det er blandt andet et område som Lisbjerg Bakke, hvor der bliver bygget meget nyt og især i træ, der kunne nyde godt af ansættelsen af en stadsgartner, mener rådmanden. 

- Jeg mener, at stadsgartneren vil kunne styrke samarbejdet med vores borgere i byudviklingsområder som Lisbjerg med henblik på at sikre det grønne, opholdsarealerne og lommeparkerne, siger Bünyamin Simsek. 

Det tidligere amtssygehus i Aarhus bliver omdannet til blandt andet rækkehuse og i den forbindelse vil det ifølge Simsek (V) være nyttigt med en stadsgartner til at planlægge de grønne områder.
Det tidligere amtssygehus i Aarhus bliver omdannet til blandt andet rækkehuse og i den forbindelse vil det ifølge Simsek (V) være nyttigt med en stadsgartner til at planlægge de grønne områder.


Men også området ved det tidligere Amtssygehus i det centrale Aarhus, ville have gavn af en stadsgartner. Hospitalet står nemlig foran at blive omdannet til rækkehuse og almene boliger - og så skulle der gerne være den helt rette balance mellem asfalt og det grønne. 

- Det handler om at skabe livskvalitet. Det handler om at styrke og forbedre - særligt når det går stærkt. Det kan vi gøre med de rigtige fagpersoner, forklarer Bünyamin Simsek.

- I det arbejder jeg laver, mærker jeg en stor interesse fra aarhusianerne om at styrke det grønne. Vi skal skabe bedre opholdsarealer for børn og voksne og det kan en stadsgartner levere på. Det er min drøm.    

Ren fråds

Det er imidlertid ikke alle, der deler den drøm. Byrådskandidat for Liberal Alliance Jakob Rixen (LA) mener ligefrem, at det vil være fråds at ansætte en stadsgartner: 

- Jeg vil langt hellere bruge pengene på kernevelfærd. En stadsgartner er fråds for skatteborgernes penge. Det er unødvendig flødeskum for skatteborgernes penge, lyder det fra Jakob Rixen. 

VIDEO: I tv-indslaget nedenfor kan du se mere om forslaget om at ansætte en stadsgartner.