Sonja fik et opkald fra politiet

- Det er slemt, ellers ville vi ikke ringe

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kan være et liv før og efter et telefonopkald.

Når lægen ringer for at give dig svar. Når din chef ringer for at fortælle, om du er blandt de fyrede. Når din partner fortæller, at der er en anden.

Med et éneste opkald kan du blive katapulteret ind i et ganske nyt liv. Som du aldrig havde forestillet dig. Som du slet ikke havde en anelse om, at du var på vej ind i.

Det er lige præcis sådan et opkald, der sidste sommer - den 2. juni 2017 - starter en lavine i aarhusianske Sonja Zweidicks liv.

Første gang telefonen ringer, tager Sonja den ikke.

Det er et skjult nummer, og hun tænker, at det nok er en telefonsælger.

Hun sidder i bilen på vejen hjem fra et møde i Herning. Hun glæder sig til at komme tilbage Aarhus, hvor hun skal spise frokost med sin mand, Michael.

Da telefonen ringer igen, ser hun, at det er et nummer, hun ikke kender. Det er politiets nummer.

De siger, at Michael har været involveret i en ulykke.

De siger: - Det er slemt, ellers ville vi ikke ringe. 

Efter den opringning er alt ændret.

2. juni 2017 ændres både Michael og Sonjas liv. Han bliver alvorligt skadet ved en ulykke. 
2. juni 2017 ændres både Michael og Sonjas liv. Han bliver alvorligt skadet ved en ulykke. 

De mødtes i Østrig  

Sonja Zweidick er østriger og kom til Danmark for 18 år siden, efter hun var blevet forelsket i Michael Dvinge. De to mødtes i en skibutik i Østrig, hvor Michael arbejdede som sælger. Tilbage i Danmark fik han også arbejde i sportsforretninger, for sport har altid fyldt meget i hans liv - også i fritiden.

Jeg tænkte, det kan da ikke passe, vi har jo lige set hinanden for få timer siden.
 

Michael var den hårdest sårede

Denne sommermorgen var Michael taget ud at cykle sammen med fem andre. De vælger som så mange andre motionscyklister at køre i det naturskønne område ved Harlev vest for Aarhus. 

Lige da de kommer ind i en blød kurve på Skibbyvej i vestlig retning, kører en 41-årig kvinde i en blå bil frontalt ind i gruppen af cyklister og rammer fire af dem. To får overfladiske skrammer, en tredje brækker begge håndled og det ene lårben, men Michael møder bilen lige på og er den, der bliver allerhårdest såret.

På ulykkesdagen fortæller en nabo, at han er overrasket over, at ulykken kunne ske.

Mens otte ambulancer og redningsbiler samt over 20 redningsarbejdere tager sig af de sårede cyklister, står Sonjas verden efter opkaldet fra politiet helt stille.

- Jeg tænkte, det kan da ikke passe, vi har jo lige set hinanden for få timer siden.

Da hun kommer ind på sygehuset, er Michael netop med politieskorte blevet kørt ind til intensiv afdeling. Han har brækket ryggen tre steder, desuden er den ene lunge punkteret, og en ankel, tre ribben og kravebenet er brækket. 

Ulykken skete på Skibbyvej ved Harlev vest for Aarhus. Vejen er en yndet rute for cyklister.
Ulykken skete på Skibbyvej ved Harlev vest for Aarhus. Vejen er en yndet rute for cyklister.

- De fortæller mig, at han også har punktblødninger i hjernen, og at hvis han vågner, vil han have en alvorlig hjerneskade.

Michael fik brud i kraniet og over hele kroppen ved ulykken i juni 2017.
Michael fik brud i kraniet og over hele kroppen ved ulykken i juni 2017.

- Den sorg, der rammer mig efter den dag, er ikke til at holde ud at være i. Jeg er knust, og ingen kan give mig svar på, hvad der skal ske, fortæller Sonja.

Lige midt i livet

Blandt verdens bedste baristaer

Sonja og Michael deler passionen for kaffe. De arbejder før ulykken begge i deres fælles firma, Fac to Tum, hvor de arrangerer events og kurser i kaffe. Sonja har to gange vundet det østrigske mesterskab i barista og vinder med Michael som assistent også det danske mesterskab i 2017. Dermed er de udtaget til at deltage i VM i Seoul i efteråret 2017.

Sonja er Danmarksmester 2017 i barista og blev udtaget til VM i Seoul.
Sonja er Danmarksmester 2017 i barista og blev udtaget til VM i Seoul.

Men den 2. juni 2017 ændres alle deres planer. I dag har Michael svære hjerneskader og ligger det meste af tiden bare i sengen. Den tidligere så aktive sportsmand kan ikke gå, og hans led er stive. Han kan tale med nogen besvær, men han er angst og ikke altid klar over, hvor han er eller hvorfor. Det gør ham ind i mellem aggressiv og får ham til at bide og slå. 

Sonja har siden ulykken brugt al sin tid på at besøge Michael. Hun har ikke kunnet passe sit arbejde i deres fælles firma. 

Kaos og kommunikationsproblemer

Sonjas kamp for Michael

I det første halve år efter ulykken besøger Sonja dagligt Michael på Hammel Neurocenter, hvor han er indlagt for at blive genoptrænet. Hun følger de små fremskridt, og forsøger samtidig at finde ud af, hvor Michael skal bo senere. Han kan under ingen omstændigheder komme hjem igen, må hun erkende.  

Det er Aarhus Kommune, som er ansvarlig for, at Michael er det rigtige sted, men næsten fra starten føler Sonja sig holdt udenfor kommunens beslutninger.

- Jeg føler mig tromlet. Jeg føler, at jeg midt i sorgen også skal håndtere et helt uigennemskueligt system, der behandler folk som genstande, siger Sonja.

- Du er min øjenstang, siger østrigske Sonja til sin mand, Michael. Han er afhængig af hjælp til alt og skal også træne intensivt.

TV2 ØSTJYLLAND  har fået aktindsigt i Michaels omfattende sag. Den viser, at Aarhus Kommune er dybt inde i sagen, mens Sonja, der står i sit livs kaos, oplever beslutningerne som både uforståelige og uigennemskuelige.

Mens breve og kommunale referater strømmer afsted i en lind strøm, gør Hammel Neurocenter i december 2017 alvor af at udskrive Michael, og han overflyttes som en midlertidig løsning til Afdelingen for Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Her er der én sygeplejerske til fire patienter, så Sonja overnatter på stuen hos Michael for at kunne hjælpe ham, da der skal to personer til at vende ham og flytte ham.

Her kan man ikke give Michael den nødvendige intensive behandling, så Sonja betaler i de måneder af egen lomme en fysioterapeut til at komme otte timer om ugen og træne med ham:

- Det er det bedste, jeg har gjort. Sammen med fysioterapeuten har Michael lavet rigtig flotte fremskridt, Michael føler sig tryg og i kompentente hænder. Han skulle jo gerne udvikle sig og blive bedre, fortæller Sonja. 

Sonja betalte i flere måneder af egen lomme for otte timers fysioterapi om ugen til Michael.
Sonja betalte i flere måneder af egen lomme for otte timers fysioterapi om ugen til Michael.

Der er 145 km til Varde

Sonja får et chok, da hun i november hører, at Aarhus Kommune vil overflytte Michael til plejecentret Lunden i Varde. Køreturen fra Aarhus til Varde er 145 km og tager næsten 2 timer. Sonja foretrækker plejecentret Østerskoven i Hobro, som kun ligger 45 km væk.

Michaels sociale netværk er i Aarhus og i Aalborg. Hvis Sonja skal køre fire timer hver dag for at besøge ham, kan hun ikke samtidig holde deres fælles virksomhed kørende. 

Om Sonja skal køre 145 km eller 45 km for at besøge Michael, gør en kæmpe forskel for hende.
Om Sonja skal køre 145 km eller 45 km for at besøge Michael, gør en kæmpe forskel for hende.

Argumenterne fra Aarhus Kommunes sagsbehandlere er, at Lunden i Varde kan tage imod Michael 14 dage tidligere end tilbuddet i Hobro - og give ham den korrekte behandling. Kommunen er forpligtet til at handle hurtigt, og patientens tarv går ifølge loven forud for de pårørendes ønsker. 

Lunden i Varde er også den billigste løsning.

Lunden koster, ifølge kommunens papirer, 6.215 kr om dagen, mens Østerskoven i Hobro skal have 18.404 kr. i døgnet for at passe og træne Michael. 

Lunden i Varde koster 6.215 kr om dagen, mens Østerskoven i Hobro skal have 18.404 kr. i døgnet for at passe og træne Michael. 
 

Michaels egen læge går ind i sagen og skriver til Aarhus Kommune, at hun er bekymret over, om Lunden i Varde kan klare opgaven med Michael, og hun er bekymret for, at Michael kommer langt væk fra Sonja.

Men beslutningen står ved magt. Aarhus Kommune vil flytte Michael til Varde - og det kan de gøre uden Sonjas samtykke.

Sonja føler sig holdt udenfor Aarhus Kommunes sagsbehandling. 
Sonja føler sig holdt udenfor Aarhus Kommunes sagsbehandling. 

Sonja klager, og det stopper alt

Sonja er nedbrudt over usikkerheden om Michaels fremtid og sender en klage over kommunens  beslutning.

Det sætter en ny lavine i gang i Michaels og hendes liv.

Klagen har nemlig såkaldt opsættende virkning. Det betyder, at mens klagen behandles i Ankestyrelsen, må Aarhus Kommune ikke flytte Michael til Lunden, Østerskoven eller et tredje sted. Dermed er Michael fastlåst på Afdelingen for Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Men Sonja er frustreret over, at hun måske skal vente op til otte uger på, at Ankestyrelsen behandler hendes klage, og selv om Aarhus Kommune beder om en hasteafgørelse, så svarer Ankestyrelsen, at klager behandles i den rækkefølge, de kommer ind, og Sonjas klage kan ikke fremskyndes. 

Hun indser også, at samtidig med at Michael i månedsvis vil være uden den rette behandling, vil klagen ikke føre til, at Aarhus Kommune ændrer mening mht. Lunden i Varde.  

Sonja føler sig nødsaget til at trække klagen tilbage.

Kommunen har lov til at bestemme, hvor Michael skal være

For Sonja er det oprørende at få at vide, at hun som pårørende ikke har krav på at være med til at bestemme, hvor hendes mand skal være, men sådan er loven. En advokat vurderer i december, at kommunen har foretaget deres vurdering korrekt og har ret til at flytte Michael til Varde uden Sonjas samtykke. 

Aktindsigten afslører en endeløs række af møder hos kommunen om Michael og viser, at Sonjas frustration over at blive holdt udenfor er kendt af sagsbehandlerne. De noterer i papirerne, at det er svært at få fat på Sonja, da hun ikke tager sin telefon. Det skyldes, at hun er hos Michael hele døgnet, og at hun nogle gange ikke kan overskue at tale med sagsbehandlerne. 

For Sonja er det oprørende at få at vide, at hun som som pårørende ikke har krav på at være med til at bestemme, hvor hendes mand skal være. Men sådan er loven.

Kommunen kalder sagen ulykkelig 

Hos Aarhus Kommune forklarer myndighedschef ved Rådgivning og Visitationscenter for Voksenhandicap, Tina Fendinge, i dag, at kommunen i beslutningen om at henvise Michael Dvinge til Varde har lagt afgørende vægt på, hvilket tilbud der hurtigst stod klar med de rigtige specialkompetencer.

- Når vi vælger mellem specialtilbud, lægger vi både vægt på faglig ekspertise, ventetid, nærhed til de pårørende og pris. I sager med hjerneskade er det især væsentligt, at der er den rette ekspertise til stede, og at der er kortest mulig ventetid, for ventetiden betyder rigtig meget for patientens genoptræning. I Michael Dvinges sag har det været afgørende, at tilbuddet i Varde havde den korteste ventetid, og at der stod erfarent specialpersonale klar til at give Michael den bedst mulige behandling. Det var ikke tilfældet i Hobro. Derfor var vores samlede vurdering, at tilbuddet i Varde var det rigtige for Michael, siger Tina Fendinge og påpeger, at tilbuddet i Varde er et midlertidig rehabiliteringstilbud, som er beregnet til at gøre Michael bedst mulig i stand til at klare sig videre livet.  

Tina Fendinge udtrykker beklagelse over, at Sonja Zweidick ikke føler sig inddraget i processen.

- Denne her sag er ganske enkelt ufattelig ulykkelig for de involverede, og det gør et stort indtryk på mig, at Sonja føler sig overhørt. Jeg må konstatere, at vi ikke har været gode nok til at informere og forklare processen med hende, og det skal vi råde bod på. For selvfølgelig er det helt centralt, at hun føler sig godt inddraget og informeret om hvert eneste skridt i sagen. Vi ønsker jo også at hjælpe hende igennem den helt urimeligt svære situation, som hun står i.

Denne her sag er ganske enkelt ufattelig ulykkelig for de involverede, og det gør et stort indtryk på mig, at Sonja føler sig overhørt. 
Tina Fendinge, Aarhus Kommune

For Sonja giver argumentationen ikke meget mening. 

Hun hæfter sig ved, at prisforskellen nævnes flere steder i sagen. Hun forstår godt, at kommunens økonomi ikke er uden begrænsninger, at økonomi er en faktor - ud af flere - men samtidig forstår hun det ikke.

Hun tænker, at genoptræningen ville gå hurtigere, hvis hun var tæt på og kunne hjælpe til. At netop den store prisforskel er et vink med en vognstang om, at tilbuddet i Hobro var dyrere, fordi de havde et bedre begreb om den store opgave. 

Det hele snurrer rundt for hende, indtil hun intet kan overskue. Hun drukner i papirerne. 

- Hvorfor ser de ikke menneskene bag sagen..., tænker hun.

Nederst i et af brevene fra Aarhus Kommune står der:

- Der er ikke frit valg af tilbud efter servicelovens paragraf 107.

Sådan er loven. 

- Hvorfor ser de ikke menneskene bag sagen?
Sonja om Aarhus Kommune
Livet går ikke videre

Efter en ulykke

Fremtiden er uvis

Sonja kom afsted til VM i Seoul i efteråret, for Michael insisterede på, at hun skulle forsøge at blive verdensmester i barista. Hun blev nummer 17 ud af 60 deltagere. Men arbejdet med kaffe er en afglans af tidligere.

Sonja tog på Michaels kraftige opfordring til VM i Seoul .
Sonja tog på Michaels kraftige opfordring til VM i Seoul .

Michael Dvinge er i dag kommet til plejecentret Lunden i Varde. Nu er der to timers kørsel mellem dem, og Sonja besøger ham så tit, hun kan.

En cykelulykke stoppede deres fremtidsdrømme om at flytte til England og leve i en verden af kaffe. Den stoppede også deres fællesskab, deres samliv, deres tosomhed.

Ulykken stoppede en rask sportsinteresseret mand i sin bedste alder og gjorde ham til patient afhængig af intensiv pleje.

Ulykken stoppede en kvinde i at passe sit firma, og tappede hende for hendes sædvanlige energi og initiativ.​

To menneskers aktive liv er slået i stykker efter ulykken.
To menneskers aktive liv er slået i stykker efter ulykken.

Hvis man spørger Sonja, om hun ville have gjort noget anderledes i tiden op til det skæbnesvangre opkald fra Østjyllands Politi, hvis hun havde vidst, hvad der ventede forude, svarer hun tørt:

- Købt en bedre forsikring.

Svaret dækker over, at hun har måtte bruge af deres opsamlede midler til at leve af, til at betale for flere måneders genoptræning for Michael på Aarhus Universitetshospital i Skejby og til Michaels egenbetaling for kost på Lunden i Varde. 

Desuden står Sonja i dag uden bolig.

Kort før ulykken i juni havde Michael og Sonja opsagt deres lejebolig, fordi de skulle flytte til London, hvor der ventede bolig og endnu større muligheder for at udvikle deres kaffe-virksomhed. 

Et øjebliks uopmærksomhed koster dyrt

Det er ikke kun for Sonja og Michael, at ulykken den 2. juni 2017 er en katastrofe.

Samfundsmæssigt er den også. 

Vi ved ikke, hvordan den har påvirket den kvinde, som kørte i den blå bil den sommermorgen og ramte gruppen af cyklister.

Men vi ved, at samfundet er blevet to skatteborgere fattigere, at Michaels pleje koster Aarhus Kommune over 6000 kr. om dagen.

Sonja forsøger i øjeblikket at få ham anerkendt som førtidspensionist, hvilket bidrager til nye papirer i bunken af kommunale sagsakter, som hun har måttet navigere i. 

Livet går videre, siger man, men sådan føler Sonja det ikke.

Hendes liv er efter ulykken fanget i en konstant bekymring for Michael.

Kalenderen siger nu marts 2018, og Michael er stadigvæk placeret i Lunden i Varde. 

Sonja har ingen fornemmelse af, hvilke fremskridt Michael vil gøre. Hun føler det såkaldte midlertidige tilbud er på vej til at blive permanent. 

Med god grund. Der er ifølge eksperter eksempler på, at § 107-tilbud - som er et midlertidig ophold – kan vare i op til 40 år.

Så Sonja har grund til bekymring for, at det kan vare længe.

Hun håber, at han snart kan flyttes tættere på hende.

I den seneste tid har hun fået antidepressive piller for at klare situationen. Hun sover hos venner og bekendte, mens hun leder efter en kørestolsvenlig bolig i Aarhus med elevator, så hun kan hente Michael hjem i weekenderne.

 
 

Om natten drømmer hun om den dag i bilen på vej hjem fra Herning.  

En ganske almindelig sommerdag, da hendes mobil ringede. Nummeret var ukendt. Og en stemme i den anden ende præsenterede sig som politiet og sagde:

- Det er slemt, ellers ville vi ikke ringe. 

MICHAELS VEJ GENNEM SYSTEMET

2. juni 2017 - Michael bliver svært skadet ved en ulykke og indlægges på intensiv afdeling på Aarhus Universitetshospital og senere på Hammel Neurocenter.

Oktober 2017 - Michael håber fra nytår at kunne flytte ind på døgntilbuddet Østerskoven i Hobro, 45 minutters kørsel fra Sonjas hjem. Men her er først en ledig plads fra 1. februar.

21 november 2017 - Hammel Neurocenter afslutter behandlingen af Michael

27.november 2017 Aarhus Kommune tilbyder Michael midlertidig  ophold på Lunden i Varde. Sonja vil hellere have Michael overflyttet til Østerskoven i Hobro.

30.november 2017 – Sonja beklager sig over, at hun ikke bliver inddraget og ikke ved, hvad der sker.  

1. december 2017 - Aarhus Kommune noterer, at Sonja gentagende gange ikke tager sin telefon.

6. december 2017 -  Sonja kan ikke som ønsket få aktindsigt, da hun ikke er beskikket som værge.

2. december 2017 - Michael overflyttes fra Hammel Neurocenter til Afdelingen for Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Sonja ansætter selv en fysioterapeut til at træne Michael otte timer om ugen.

December 2017 - Sonja klager over Aarhus Kommunes beslutning om Lunden i Varde, men trækker senere klagen tilbage.

Januar 2018 - Michael får en blodprop under sin indlæggelse på afdelingen for Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital i Skejby

Februar 2018 - Michael overflyttes til Lunden i Varde.

Marts 2018 - Michael er stadig i Lunden i Varde. Sonja leder efter en bolig i Aarhus.

 

 

Foto: Pernille Olsson 

Tekst: Søs Kjeldsen & Jamilla Sophie Alvi 

Marts 2018


martin-far

Læs også

Martin smadrede ind i træ med 120 km/t – siden har intet været det samme

Læs også

Et splitsekund ændrede alt - Morten mistede benet og ville dø