Soffi frygter for sin drøm: Må ikke bo på sin båd
Aarhus Kommune tolker regler for både i lystbådehavne sådan, at det kræver byggetilladelse, hvis folk skal kunne bo på dem.
Artiklen er opdateret klokken 09:03 med svar fra Social- og Boligstyrelsen.
Soffi Heiberg Madsen udlever sin drøm lige nu.
En drøm, der ligger og vugger i vandet ved lystbådehavnen i Marselisborg. Spørgsmålet er bare, hvor længe det bliver ved på den måde.
Ligesom flere end 100 andre lokale lystbådejere modtog hun tidligere på året et brev fra Aarhus Kommune, hvor der stod, at det kræver byggetilladelse at bo på en båd som hendes.
Ellers er det ulovligt.
Det mener Aarhus Kommune nu er slået fast efter måneders venten på at få at vide, præcist hvordan reglerne fra Social-og Boligstyrelsen skulle fortolkes. En byggetilladelse vil eksempelvis kunne omfatte krav til brandsikkerhed, afledning af spildevand og regler for isolering - ligesom en almindelig bolig.
- Jeg tror ikke rigtigt, at jeg kan forholde mig til det, hvis jeg skal være helt ærlig, for jeg havde ikke troet på, at det skulle ende sådan, siger Soffi Heiberg Madsen til TV2 Østjylland.
- Det kan man ikke, når man bor på en båd. Jeg har meget svært ved at forstå, at man tager noget fra byggelovgivningen og putter ned over en båd. Det er fuldstændigt drømmen, der går i stykker, og nok også noget af min identitet på én eller anden måde.
Når Aarhus Kommune har valgt at konferere med styrelsen om regeltolkningen, er det fordi, kommunen ville sikre sig at deres tolkning var rigtig, efter der opstod tvivl og kom kritik fra beboerne.
Der er redaktionen bekendt ikke andre kommuner, der har sendt samme melding ud til beboere på lystbåde.
Efter seks måneder er styrelsens svar så endelig kommet mandag 1. juli, og i det står der, at det er kommunen som bygningsmyndighed, der skal vurdere, om den konkrete anvendelse af en lystbåd kan sidestilles med en bolig.
Svar fra Social- og boligstyrelsen
Social- og boligstyrelsen skriver i et skriftligt svar til TV2 Østjylland:
Det er kommunen som er bygningsmyndighed, og det er dermed kommunen som kan vurdere, om den måde en lystbåd konkret anvendes på kan sidestilles med anvendelsen som bolig. Hvis kommunen vurderer, at den konkrete anvendelse er at sidestille med anvendelse til boligformål, er det kommunen der kan vurdere, hvilke krav ift. f.eks. brandsikkerhed og sundhed der finder anvendelse i den konkrete sag.
Årsagen til, at husbåde (Ikke lystbåde som sagen omhandler, red.) er omfattet af byggeloven og bygningsreglementet er, at husbåde og andre flydende konstruktioner betragtes som transportable konstruktioner, som har en ’bygningsmæssig udnyttelse’, der har vedvarende karakter (byggelovens § 2, stk. 3).
Dette betyder, at alle typer af flytbare konstruktioner som f.eks. campingvogne, telte, husbåde mv. som anvendes på samme måde som en bygning, ikke skal have særstilling i forhold til ’almindelige bygninger’, der anvendes til bolig.
Som nævnt indledningsvist, så er det kommunen som bygningsmyndighed der kan træffe afgørelse i konkrete sager. Hvis man ikke er enig i kommunens afgørelse, så kan den påklages til Nævnenes Hus (jf. byggelovens § 23). Domstolene fastlægger den endelige fortolkning.
Det er også kommunen, der bestemmer, hvilke krav den i så fald vil stille til eksempelvis brandsikkerheden.
- Hvis man vælger at bruge en lystbåd som sin bolig, så vil det kræve en byggetilladelse efter byggeloven, fastslår Torben Simonsen, der er kontorchef i Teknik og Miljø hos Aarhus Kommune.
Ser I en måde, hvorpå I kan fortolke det svar, så I kan tillade, at de kan blive boende?
- Der er i hvert fald ikke en fortolkningsmulighed, der hedder, at hvis båden utvivlsomt bliver brugt som bolig, så kan det ske, uden at man får en byggetilladelse.
Aarhus Kommune skrev allerede til beboerne i januar, at en lystbåd ikke vil kunne leve op til bygningsreglementets krav til en bolig.
Tilbage i Marselisborg føler Soffi Heiberg Madsen, at hun ikke bliver set og hørt af politikerne, og det gør hende både ked af det og frustreret. Hun elsker at bo på sin båd, hvor hun kan mærke bølgegangen og se solopgangen fra soveværelsets runde vinduer.
Som formand for Foreningen for beboere på lystfartøjer i Aarhus Kommune er Hans Schneider fortørnet over kommunens ageren i sagen.
Han mener ikke, at det sidste punktum er sat endnu.
- Den der tilgang med en bloc bare at meddele, at al beboelse i de her fartøjer med henvisning til byggeloven er ulovlig, det kan man simpelthen ikke, siger han.
- Vi stiller os til rådighed for og forventer nu, at kommunen skriver tilbage til os. Vi må finde ud af, hvad det er for nogle helt konkrete ting, som skal være i orden, for at kommunen synes, det her fungerer. Så er vi sikre på, at vi kan løse dem, siger Hans Schneider.
- Det klinger lidt forkert
Rådmand Nicolaj Bang (K) fra Teknik og Miljø siger til TV2 Østjylland, at hvis det er op til ham, skal det fortsat være muligt for aarhusianerne at bo på deres lystbåde.
- Min tilgang er, at vi skal finde en fornuftig løsning. Det er sådan set grundlæggende min holdning til kommunalpolitik, at vi skal alle sammen være her. Lad os finde nogle balancer, så tingene fungerer, siger Nicolaj Bang.
Vi er ikke sat i verden for at begrænse folks drømme
Hans byrådskollega Jesper Kjeldsen (S), der er medlem af teknisk udvalg, siger, at han har svært ved at se, hvilken skade det gør, at nogen vælger at bo på en båd.
- Det her er jo en tolkning, Aarhus Kommune lægger ned over det svar, styrelsen er kommet med. Alene når man siger det højt, at der skal være byggetilladelse til en båd - det klinger lidt forkert, siger Jesper Kjeldsen.
- Vi vil fra Socialdemokratiets side gerne blive klogere på, hvad det egentlig er, man siger, og hvorfor er det, at man skal ødelægge nogle menneskers drøm om at bo på en båd. Vi er ikke sat i verden for at begrænse folks drømme, så derfor kommer vi også til at kigge nærmere på den afgørelse og den tolkning, som Aarhus Kommune har lagt ned over det, siger Jesper Kjeldsen.
Forvaltningen i Aarhus Kommune fortæller, at beboerne på lystbådene kan forsøge at anmode om byggetilladelse eller alternativt gå rettens vej og afprøve deres sag ved domstolene.
Der er i 2024 et byggesagsgebyr i Aarhus Kommune, hvor taksten er 884 kroner i timen.
