Socialdemokrater bakker op om rådmands appel til regeringen: Skrot planen om nationale test

Den socialdemokratiske gruppe i Aarhus Kommune synes, det er en forkert prioritering, at folkeskolens elever skal igennem nationale test.

Rådmanden for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF), har tidligere været ude og kritisere regeringen for deres beslutning om, at alle elever i folkeskolen skal gennemføre alle obligatoriske nationale test i forbindelse med genåbningen af skolerne - og ikke kun de stikprøver, som i 2020 blev indført efter massiv og langvarig kritik af testene.

Nu bakker socialdemokraterne i Aarhus Kommune inklusiv byens borgmester, Jacob Bundsgaard, rådmanden op. Modsat deres egen regering, mener de, at man i stedet bør prioritere tiden på læring og trivsel. 

-  Det er et forkert signal, og vi mener ikke, at det er det, man skal bruge tiden på i folkeskolen nu. Vi opfordrer derfor til at tage en dyb indånding, siger Anders Winnerskjold (S) til TV2 ØSTJYLLAND på vegne af den socialdemokratiske gruppe i Aarhus Kommunes byråd.

Men er det ikke fornuftigt nok at få en status på, hvor eleverne står fagligt efter et år med corona og nedlukninger?

Jo, men der er andre måder, man kan gøre det på. Desuden er de nationale test blevet kritiseret for ikke at være nøjagtige og behæftet med stor usikkerhed. Det er håbløst at måle noget med et redskab, som ikke fungerer, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Den samme kritik kom Thomas Medom (SF) med i slutningen af januar. 

-  Jeg synes, det er en forkert og ærgerlig beslutning. Man vælger at prioritere, at eleverne skal bruge tid på fejlbare test, i stedet for at indhente den læring – både fagligt og socialt – som eleverne er gået glip af under nedlukningen, sagde Thomas Medom dengang til TV2 ØSTJYLLAND.

Nationale test skal laves om

Vi har på TV2 ØSTJYLLAND forsøgt at få en kommentar fra Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men det har ikke været muligt. 

Den 20. januar skrev hun dog på Twitter om beslutningen: 

- Vi har forlænget perioden for gennemførsel af dem frem til juni. Vi har som samfund brug for at få et samlet overblik over skolehuller hos eleverne. 

Hun anerkender, at der er fejl og mangler ved de nationale test, men alligevel er de en af vejene til at få både kommunalt og nationalt indblik, skriver hun.

Ifølge socialdemokraterne i Aarhus Kommune, så behøver vejen til et større overblik dog ikke gå gennem nationale test.

 - Vi har tiltro til, at lærerne får taget temperaturen i forhold til, hvordan det går med eleverne, siger Anders Winnerskjold (S) og fortsætter: 

- Det er et opmærksomhedspunkt, at nogle elever har haft det svært under nedlukningerne, men upræcise målinger er ikke løsningen. Lad os fokusere på trivsel i første omgang, siger han. 

quote Vi er i dialog, men appellen skal komme fra flere sider og kanter, og derfor melder vi det ud.

Anders Winnerskjold (S), medlem, Aarhus Byråd

Så selvom regeringen har truffet beslutningen, så håber Anders Winnerskjold (S) og den socialdemokratiske gruppe i Aarhus, at de vil genoverveje beslutningen. 

Har I taget kontakt regeringen for at få taget problemet op?

- Vi er i dialog, men appellen skal komme fra flere sider og kanter, og derfor melder vi det ud, siger Anders Winnerskjold.

I forbindelse med nedlukningen har regeringen forlænget den periode, skolerne har til at gennemføre testene, så den løber fra 1. marts til 11. juni.


Preben Bosse samler på livgardereffekter

play VIDEO: Prebens garage har et royalt præg: - Jeg har fået det ind med modermælken

Kattegatbro illustration

Lokal politiker: Konsekvenserne af en Kattegatbro skal undersøges nærmere

Sanofi

liveblog COVID-19 LIVE: Fransk vaccine viser gode resultater

Bøgen er sprunget ud, men varmen lader vente på sig.

Foråret lader venter på sig: Det kølige vejr fortsætter

Jacob Thage Museum Jorn

Museer presset af coronapas: Publikum udebliver

BTK Viby

Højgravid vinder DM i bordtennis

Dagens mest læste