Snød ældre kvinder for kreditkortoplysninger
En 22-årig mand fra Østjylland er blevet idømt en fængselsstraf på et år og tre måneder for tricktyveri og databedrageri begået mod flere ældre kvinder i Kolding.
En ung mand fra Østjylland har snydt flere ældre kvinder fra Kolding og brugt deres kreditkort.
Det oplyser Sydøstjyllands politi i en pressemeddelelse.
Læs også
Den 22-årige ringede til kvinderne og udgav sig for at være fra banken. Her fortalte han dem, at deres hævekort var blevet misbrugt.
Kvinderne blev fortalt, at en medarbejder fra banken ville komme og afhente kortet, og at kvinderne bare skulle oplyse koden til hævekortet.
Læs også
Brugte pengene i butikker
Efterfølgende brugte manden kortene til at hæve kontanter fra hæveautomater og til at købe varer i butikker i Kolding.
Manden blev anmeldt den 11. oktober, og allerede den 14. blev manden varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør.
Læs også
- Det var en hurtig og intensiv efterforskning, der ledte til, at vi allerede få dage efter vi modtog anmeldelserne kunne anholde den 22-årige mand i Aarhus.
- Vi er meget tilfredse med, at gerningsmanden, der så groft har udnyttet de ældre kvinder, nu er blevet dømt, siger vicepolitiinspektør Torben Simonsen fra Efterforskningscenter Syd i Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen.
Læs også
Den 22-årig mand blev den 12. januar idømt et år og tre måneders ved Retten i Kolding for tricktyveri og databedrageri.