Smykker stjålet

Guldsmed i Århus lænset for en million kroner i diamanter, guldkæder og ringe.

Foto: Colourbox

Smykker for op mod en million kroner. Det er, hvad to ukendte gerningsmænd slap af sted med, da de natten til mandag begik indbrud i guldsmedeforretningen Georg Jensen på Søndergade i Århus.

Kriminalkommisær ved Århus Politi Jørn Andersen fortæller, at de stjålne smykker ikke er unikke ting, men smykker, der er fremstillet i stort tal. Det kan gøre det sværere at finde frem til tyvekosterne.

- De har taget alt muligt. Guldsmykker, halskæder og ringe med diamanter. Og bare en enkelt bakke med ringe er mange penge værd, siger han.

Omkring klokken halv tre har vidner set to unge mænd ved forretningen, og dem vil Århus Politi meget gerne i forbindelse med.

- Det kan meget vel være gerningsmændene, men det kan også være nogle, der bare har været der tilfældigt. I så fald kan de have set noget, så uanset hvad vil vi meget gerne i kontakt med dem, siger Jørn Andersen.