Smadrede flasker og brændt legetøj i børnehave: - Det er utrygt

Dagtilbuddet Væksthuset i Skødstrup har i en årrække haft ubudne gæster på deres legeplads om aftenen. Pædagoger og forældre er frustrerede.

Smadrede flasker og afbrændt legetøj. Det var, hvad der mødte personalet hos daginstitutionen Væksthuset i Skødstrup, da de gik ud på deres legeplads onsdag morgen.

- Der lå smadrede ølflasker over hele legepladsen. Der var glasskår både på vores fliser og græsarealer, siger pædagogisk leder hos Væksthuset, Ove Højbjerg Grandt til TV2 ØSTJYLLAND.

- De havde tømt vores håndspritbeholdere og hældt det ud over noget legetøj. Derefter havde de brændt legetøjet til ukendelighed. Jeg aner faktisk ikke, hvilket legetøj det er, for det er bare en bunke plastik nu, siger han.

Brugte halvanden time på oprydning

Personalet måtte bruge omkring halvanden time på at rydde op efter gårsdagens fest, og det irriterer den pædagogiske leder.

- Jeg føler, at de udsætter vores børn for fare, når de smadrer flasker ud over vores græs. Vi prøver selvfølgelig at finkæmme græsplænen, men vi kan jo aldrig være sikre på, at vi får det hele med.

Væksthuset er en integreret institution med 21 børn i vuggestuen og 35-40 børn i børnehaven.
Væksthuset er en integreret institution med 21 børn i vuggestuen og 35-40 børn i børnehaven. Foto: Privatfoto

- Det har været en tilbagevendende udfordring for os. Det er da et irritationsmoment, og det sker hvert år, når vejret tillader det, siger Ove Højbjerg Grandt.

Ifølge Ove Højbjerg Grandt er der perioder, hvor det sker et par gange om ugen. Derfor går pædagogerne en runde på legepladsen hver morgen, for at tjekke om alt er intakt.

Ressourcespild

Forældrerådet i Væksthuset har haft problematikken oppe at vende på møder flere gange. De er frustrerede over, at pædagogerne skal bruge deres tid på at samle glasskår og cigaretter op.

- Det er en rigtig skam, pædagogerne skal bruge deres ressourcer på det, siger Anne Greve, formand for forældrerådet i Væksthuset.

Ifølge Anne Greve har pædagogerne flere gange fundet stoffer, piller, joints og rullepapir på legepladsen. Hun har tillid til, at pædagogerne gør alt, hvad de kan, men hun er stadigvæk bekymret.

- Jeg tænker ofte ”har de fået samlet det hele op i dag?” Det er jo helt absurd, siger hun.

- Hvor langt skal vi trække den?

Forældrerådet har diskuteret flere løsningsmodeller, og de er ved at være desperate.

- Jeg synes ikke, at hverken jeg eller de andre forældre er pylrede, men det er utrygt. Måske skal vi selv op og tjekke børnehaven om aftenen, men det virker helt vanvittigt.

- Det er forsætter bare, hvis ikke vi gør noget. Hvor langt skal vi trække den? Spørger Anne Greve.

Den pædagogiske leder Ove Højbjerg Grandt fortæller også, at skrappere midler har været oppe at vende.

Legepladsens bålhytte er omdrejningspunktet for festerne
Legepladsens bålhytte er omdrejningspunktet for festerne Foto: Privatfoto

- Vi har tidligere diskuteret, om vi skulle vælge at lave videoovervågning på legepladsen. Det er vi gået væk fra, for så smider vi bare problemet over på nogle andre legepladser, siger Ove Højbjerg Grandt.

Han appellerer i stedet til forældrene i området.

- Jeg vil gerne appellere til, at forældrene i området tager et ansvar. Hvis de nu åbner deres eget hjem for de unge noget mere, så hænger de måske knap så meget ud på legepladsen, siger den pædagogiske leder hos Væksthuset.

Dagtilbuddet Væksthuset vil anmelde episoden til politiet. 

Morten Bruun

Han talte danskerne igennem Eriksens kollaps: - Der måtte ikke gå spekulation i den

Merete Brix

play Trampet ned af kvæg og indlagt på intensiv

80_percent

play Video: Nye zoo-ejere har brug for god højsæson

Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Meget varm luft på vej mod Danmark - temperaturen kan nå 30 grader

Mosten MC

play Efter lang coronapause: Nu ræser motorcykelklubben igen

Hinge Søbad redning

Toårig pige reddet op af sø og fløjet til Skejby

Dagens mest læste