Slut med "Åh Abe"
Det er gået godt i 11 år, men nu stopper Muskelsvindfonden fra Århus koncerter for børn. De giver underskud.
15. feb 2008, kl. 11:22
Mere end 30 dage gammel
Sidste år fandt godt 48.000 børn og barnlige sjæle vej til Åh Abe-koncerterne, men alligevel havde arrangørerne et underskud på cirka 2,5 million kroner.
Og det er uholdbart for den Århus-baserede Muskelsvindfond.
- Vi må konstatere, at forretningskonceptet for Åh Abe er for skrøbeligt, og da vi er sat i verden for at skabe overskud til Muskelsvindfonden, så har vi valgt helt at nedlægge koncerterne, siger indsamlingschef Theis Petersen til JydskeVestkysten.
Muskelsvindfonden arrangerer også Grøn Koncert.