Slår Barcelona-legende: Kasper Junker nu med fire mål i fire kampe
Den tidligere AGF-, AC Horsens- og Randers FC-angriber Kasper Junker fortsætter sin storform for sin nye japanske klub og scorede lørdag for fjerde gang.
De flager med Dannebrog i Japan.
Det er i hvert synet på tilskuerpladserne, når Urawa Red Diamonds i øjeblikket går på banen. Årsagen er dansk: Kasper Junker.
Den 27-årige angriber har mere end levet op til forventningerne i sin nye japanske klub efter skiftet fra de norske mestre FK Bodø/Glimt.
Læs også
Lørdag morgen dansk tid scorede Junker sit fjerde mål for Urawa i sin bare fjerde kamp i Japan.
Målet blev sat i nettet i de døende minutter af kampen til slutresultatet 2-0 over Vissel Kobe, der blandt andet stillede op med den tidligere FC Barcelona-kaptajn Andres Iniesta.
Sejren var Kasper Junkers fjerde af fire mulige, og hans klub ligger nu på en sjetteplads i den japanske J1 League.
Læs også
Kasper Junker scorede ét mål i sin debutkamp for Urawa Red Diamonds, to i sin næste, og så måtte han gå fra banen uden mål i en enkelt pokalkamp.
Tidligere i sin karriere tørnede Kasper Junker ud for Randers FC, AGF og senest AC Horsens i Superligaen. Det skete dog uden voldsom personlig succes.
Det ændredes radikalt, da han i januar 2020 skiftede til FK Bodø/Glimt, hvor han scorede hele 27 mål i 25 kampe og vandt det norske mesterskab.