Skraldevogn væltet
Skabte trafikale problemer i morgentrafikken
4. sep 2012, kl. 08:06
Mere end 30 dage gammel
En skraldevogn var her til morgen skyld i trafikproblemer i krydset Ringvejen/Viborgvej i Aarhus.
Omkring klokken 7.40 væltede skraldevognen, der havde en stor kran på ladet, efter at have påkørt et skilt.
Kranen på skraldevognen greb fat i skiltet, der hang hen over vejen, og dermed kom vognen ud af kurs og væltede.
Ulykken skabte store trafikale problemer og kødannelser i morgentrafikken.