Skadet Leon har smerter i knoglerne
Den tidligere AGFer ved ikke, om han kommer til at spille igen
Hannover 96's danske midtbanespiller, Leon Andreasen, ved ikke, hvornår han kan vende tilbage til fodboldbanen.
32-årige Andreasen blev skadet under klubbens træningslejr i Tyrkiet tilbage i januar.
- Det ser ikke godt ud. Foden er stadigvæk en smule hævet, siger Leon Andreasen til avisen Bild.
Den tidligere AGFer har store smerter, når han foretager retningsskift på banen.
- Så har jeg smerter i knoglerne.
- Når jeg løber lige ud, så er det okay, siger han.
Agesen: Vi var kællinger, ikke krigere
Leon Andreasen har kontraktudløb i Hannover til juni, og han ved ikke, om han har spillet sin sidste kamp for klubben.
- Jeg ved det ikke. Jeg har ingen anelse om, hvornår og om jeg kan spille igen, siger Andreasen.
Den tidligere AGF-profil har været svært uheldig gennem en stor del af sin karriere.
I 2012 blev Andreasen ramt af en korsbåndsskade, kort efter at han var returneret fra en periode på to år med skader.
For et år siden var han også ude i flere måneder. Dengang døjede han med en lårskade.